8. dec.: Ecuadoriansk granit

Læsetid
3 minutes
Læst indtil videre

8. dec.: Ecuadoriansk granit

08 december, 2018 - 08:24
Redaktionen på OldTrafford.dk bruger julen og vores 15 års jubilæum som undskyldning til at kåre de 24 bedste Manchester United-spillere siden 2003. En umulig opgave. Men ikke desto mindre har vi gjort det. Og i dag er vi nået til den 20. bedste – Antonio Valencia.

Han blev købt ind som Cristiano Ronaldos erstatning i sommeren 2009, men ender karrieren som omskolet højreback. Han blev tildelt trøje nummer 7 for sine gode præstationer, men måtte give den fra sig igen, da presset blev for stort. Han er Manchester Uniteds anfører, selvom han bruger tolk til sine engelske interviews. Til sommer er han berettiget en testimonial-kamp for ”de røde djævle” efter ti år i klubben, men trods imponerende stabile præstationer, er han aldrig blevet noget, der ligner en legende. 

Antonio Valencia er en forunderlig sag. For at forstå hans Manchester United-karriere, er man nærmest nødt til at dele hans ni og et halvt år på Old Trafford op i forskellige ”æraer”. Så det forsøger jeg her.

Den første kalder vi ”Valencia på højrekant med nummer 25 på ryggen”. Den strækker sig fra 2009 til 2012 og dækker over ecuadorianerens mest sprudlende periode rent offensivt. Han blev hentet ind fra Wigan for 17 millioner pund og kunne på ingen måde måle sig med Uniteds forhenværende højrekant, en vis Ronaldo.

Men han gjorde det fint. Det 24-årige nyindkøb fik 49 kampe i alle turneringer, scorede syv og lagde op til 13 mål. Han blev hurtigt kendt som bomstærk og ekstremt hurtig, men også som en anelse etbenet spiller med upræcise indlæg. Alle på stadion, selv dem oppe på de bagerste rækker af Old Trafford, kunne se, at Valencia ville trække til højre og gå mod baglinjen, men trods forudsigeligheden, var det de færreste venstrebacks i Premier League, der rent faktisk kunne følge med ham.

Den følgende sæson blev ødelagt, da han brækkede anklen mod Glasgow Rangers i Champions League. Men i 2011-12-sæsonen var han tilbage i fuld flor. 36 kampe, seks mål og hele 16 assists sikrede ham titlen som ”årets spiller” i Manchester United. Og han var vitterligt også fremragende. Det var som om, at han var blevet en lille smule mere klinisk i sine beslutninger, og han dukkede tit op med en afgørende aflevering eller scoring, når United havde brug for det. Men desværre for Valencia tror jeg, at der er mange fans, der har fortrængt hans måske bedste sæson i den røde trøje. For det var jo også i den sæson, at Aguero scorede i overtiden og… ja, I kender historien.

Sir Alex Ferguson belønnede sydamerikanerens præstationer med en forfremmelse i trøjenummeret. 25 blev skiftet ud med den ikoniske 7’er, og det blev udslagsgivende i en af de mærkeligste nedture, jeg nogensinde har set. Lad os kalde den ”Valencia på højrekant i nummer 7.”

I den her æra lignede vores muskuløse ven en mand, som var underlagt en ond forbandelse fra Amazonasjunglens shamaner. Intet fungerede. Højdepunktet var, da han oversprintede to Liverpool-spillere på Anfield på fuldkommen bizar facon, men ellers var den sæson mere eller mindre til Valencias personlige glemmebog. Og han tog straks konsekvensen. Han skiftede trøjenummer tilbage til 25.

Den næste periode kalder vi ”Valencia som verdens bedste højreback”, og den er måske lidt farvet af min kærlighed til manden.

I sommeren 2013, da David Moyes tog over efter Sir Alex Ferguson, var højrebackpositionen ikke helt uvant for Valencia. Fergie havde brugt ham der et par gange, når der var skader i forsvaret. Den tidligere Wigan-spiller lagde aldrig skjul på, at han foretrak højrekant, men at han glædeligt dækkede ind. Under Moyes spillede han mest på favoritpositionen med Rafael bag sig – uden kæmpe succes til følge. Han var stadig en af Uniteds profiler, men han lignede aldrig en, der skulle genfinde sit niveau fra to-tre år tidligere.

Med Louis van Gaal som United-manager begyndte dyre offensivspillere at blive hentet ind til klubben. Først Angel di Maria, derefter Memphis Depay, der begge fik det trøjenumre, som Valencia ikke kunne løfte. Hans dage syntes talte, men den hollandske chef så virkelig et lys i ecuadorianeren som højreback – lidt ligesom når man i serie bolds-regi sætter nogen til at ”spille en dør”, som er den position, hvor man i de rækker kan lave mindst skade. Men den rå styrke, hurtigheden og de offensive kvaliteter gjorde ham til langt mere end en alibispiller, og langsomt gennemgik han en transformation, der var direkte imponerende.

Under Jose Mourinho voksede han så meget med opgaven, at den portugisiske manager på et tidspunkt kaldte ham ”verdens bedste højreback”. Om han vitterligt var så god, ved jeg ikke, men mange eksperter anså ham i hvert fald for at være en af Premier Leagues bedste backs.

Mourinho gav ham anførerbindet, selvom han ikke taler engelsk og ikke ligefrem har en synderligt vokal karakter på banen. I dag er han stadig anfører, men det ville være direkte misvissende at påstå, at vi stadig befinder os i ”Valencia som verdens bedste højreback”-æra.

Nu er vi snarere i ”Valencia som afdanket reservespiller”-æraen, og det påvirker også lidt det lys, som vi ser fortidens Valencia i. Han er 33 år gammel i dag, og han har, pudsigt nok, ikke rigtig spillet en betydende kamp for United, siden han kom til at ”like” et opslag på de sociale medier, der kaldte på hans managers fyring. Endnu en besynderlig detalje i en stor United-karriere fyldt med finurligheder.

På OldTrafford.dk husker vi ham for hans styrke, loyalitet og evne til at omstille sig. Og derfor giver vi ham titlen som den 20. bedste spiller siden 2003.

Tidligere låger:

1. december: Nummer 24 – Luis Nani
2. december: Nummer 23 – Paul Pogba
3. december: Nummer 22 – Javier ”Chicharito” Hernandez
4. december: Nummer 21 – John O’Shea
5. december: Nummer 20 – Juan Mata
6. december: Nummer 19 – Zlatan Ibrahimovic
7. december: Nummer 18 - Ji-Sung Park 

 

Bliv klædt ordentligt på til 2018/19