Hver uge ser vi hos OldTrafford.dk tilbage på runden, der gik. I anledning af at United søndag vandt 2-0 over Burnley, har skribent Jonathan Seldorf reflekteret lidt længere over hvad vi kan tage med fra kampen, som blandt andet bød på Uniteds første clean sheat i sæsonen.
Det var med ryggen mod muren, at United og José Mourinho søndag gæstede Burnley på Turf Moor. Med nederlag fra de seneste to kampe i bagagen havde United hårdt brug for point mod et Burnley-hold, som ligeledes var kommet dårligt fra land i den nye sæson. Missionen lykkedes og United fik – foruden sejren og de tre point – sågar også sæsonens første clean sheat i hus.
Der har været mange skriverier om situationen i Manchester United oven på et tumultarisk transfervindue og en dårlig sæsonstart. Der var således mange spørgsmålstegn op mod kampen søndag eftermiddag – nogle blev besvaret mens andre forblev ubesvarede, men vigtigst af alt gav kampen ikke anledning til nye kritiske spørgsmål. I stedet blev der for en stund lagt låg på krisesnakken i klubben og spillerne kan med en vis ro i sindet nu drage på landsholdstjeneste.
Men mens spillernes fokus i den kommende uge er hos deres respektive landshold, forbliver Oldtrafford.dk’s fokus skarpt rettet mod Manchester United. Kampen mod Burnley bød på mange interessante nedslagspunkter. Jeg har her forsøgt at identificere fem af slagsen:
1) Sejren skaber tiltrængt ro
Med 2 nederlag i de første 3 kampe var det den værste sæsonstart i 26 år, som dannede optakt for Manchester Uniteds kamp mod Burnley. Det har naturligvis fået journalisterne til at lugte blod og der er blevet stukket hårdt til Mourinho, som har valgt at svare igen ved at forlange mere respekt, for det han har opnået.
Der er flere steder blevet spekuleret i, at kampen kunne være blevet Mourinhos sidste som manager for United, såfremt United var rendt ind i endnu et nederlag. Det virker grotesk, at man kan blive dømt fyringstruet så tidligt i sæsonnen, men præstationerne på banen har dog ikke været den eneste udslagsgivende årsag til, at der i diverse medier har været talt om krise i Manchester United og at flere bookmakere har haft Mourinho som den manager, med størst sandsynlighed for at blive fyret i Premier League.
Portugiserens forhold til Ed Woodward har fyldt meget og er blevet debatteret vidt og bredt både her på sitet og andre steder.
LYT OGSÅ TIL: Podcast: Fortjener Mourinho mere respekt?
Striden har delt United-fans, hvor nogle på den ene side har ønsket sig en ny manager, mens andre har vist deres støtte til Mourinho. Efter kampen mod Tottenham gik Mourinho ud til de tilbageblevne fans og takkede dem for deres støtte og til kampen mod Burnley havde dele af Manchester Uniteds fanskare indirekte valgt side i en potentiel konflikt mellem Mourinho og Ed Woodward ved at lade et banner flyve over stadion med en sviner til Woodward ved at henvise til et tidligere citat af José Mourinho (Mourinho omtalte i sin tid Arsene Wenger som ‘a specialist in failure’).
Uanset hvilken side man tager og hvor ens sympati ligger, er United-fans forenede i deres ønske om succes for Manchester United. Der er formentlig ingen, som ønsker en opblussende krise – hverken fansene, Mourinho eller Woodward. Derfor har Mourinho ret, når han til pressemødet efter kampen siger, at Woodward vandt 2-0. Men Mourinho vandt også. Woodward og Mourinho repræsenterer nemlig begge to Manchester United og derfor tilhører sejren dem begge to, ligesom den tilhører spillerne og fansene.
Når spillet ikke flyder og resultaterne udebliver, begynder kriselamperne gerne at blinke og lyset bliver rettet hen mod de hjørner og afkroge, hvor det roder, i et forsøg på at finde årsagen til rodet. Man vælger side, og der opstår intern splittelse, hvor man ofte glemmer, at man burde stå sammen som en enhed.
Men når resultaterne flasker sig, er man til gengæld knap så aktiv med sine dyberegående kritiske analyser af eventuelt problematiske forhold omkring klubben.
Med en sejr bliver der, i hvert fald for en stund, skabt arbejdsro og man kan igen samles i en positiv ånd omkring holdet.
Sejren var utroligt vigtig – ikke kun for Uniteds chancer for at hente ind på topholdene, men lige så meget for at få skabt tiltrængt ro omkring klubben.
2) Mourinho ramte plet med sit taktiske oplæg
Mourinhos startopstilling var interessant set ud fra flere forskellige perspektiver. Det første interessante punkt var, at Mourinho havde valgt at lade Lindelöf starte inde på trods af massiv kritik på det seneste. Måske er det i mangel af bedre, men det giver dog et præg om, at Mourinho stadig stoler på den unge svensker. I det hele taget så startopstillingen ud til at være et udtryk for, hvem Mourinho stoler på for tiden. Værd at bemærke i den forbindelse er det naturligvis, at Shaw havde beholdt sin plads på venstrebacken, mens Martial fortsat var på bænken sammen med Rashford og Fred, mens Mata og Andreas Pereira slet ikke var i truppen. Til gengæld var der blevet plads til Mourinhos højt betroede tjener, Marouane Fellaini, som lå på midtbanen sammen med Matic og Pogba.
En midtbane bestående af Matic og Fellaini ser måske ikke specielt eksotisk ud på papiret, men den var først og fremmest solid, og det skulle vise sig at hjælpe gevaldigt på Uniteds defensive kvaler og ligeledes skabe mere bevægelse i angrebet.
Mourinho havde valgt at gå tilbage til et 4-mandsforsvar, men havde til gengæld to fysisk stærke, defensivt orienterede midtbanespillere i skikkelse af Matic og Fellaini til at ligge foran det skrøbelige United-forsvar. Og det virkede. Fellaini tegnede sig for hele 7 clearinger i løbet af kampen og agerede dermed en tiltrængt stopklods foran Smalling og Lindelöf, som betød, at forsvaret kom til at se væsentligt mindre skrøbeligt ud, end det har gjort i de foregående kampe.
Fellaini havde skubbet Fred ud på bænken og på trods af, at braslianeren egentlig ellers har vist lovende takter, viste det sig at være en helt rigtig taktisk disposition.
Pogba ser ud til at trives bedst, når det er ham alene, som står for at skulle føre bolden frem fra Uniteds midtbane. Med Fellaini ved sin side, kunne han i langt højere grad koncentrere sig om netop dette. Fellainis tilstedeværelse gav desuden United en ekstra opspilsstation og dermed muligheden for at spille lange bolde frem i banen, hvor man med ham og Lukaku havde to spillere, som man kunne sigte efter, hvilket tydeligt skabte problemer for Burnley i deres opdækning. Det skabte tilsvarende plads til, at backsene kunne gå med frem, ligesom det også skabte stor bevægelsesfrihed til Uniteds offensive folk.
Der så ud til at være den perfekte balance mellem solide, velorganiserede balancespillere og kreative folk til at skabe et massivt spilovertag for United. Bevares, Burnley var heller ikke gode, men det var i høj grad Uniteds og Mourinhos fortjeneste, da kampen blev grebet helt rigtigt an rent taktisk. United så langt bedre ud end Burnley og lignede ikke et hold i krise.
3) Lukaku nærmer sig topformen
I de forrige kampe har Lukaku ikke lignet en mand i form. Han har virket langsom, tung og frem for alt uskarp.
LÆS OGSÅ: Fem ting, vi lærte af Spurs-kampen
Mod Burnley virkede han dog næsten som forvandlet. Han havde flere rigtig gode aktioner og var decideret uheldig med ikke at få sit hattrick. I første halvleg var han kynisk og udnyttede sine chancer, hvorimod han, trods mange forspildte muligheder i anden halvleg, bevarede ærgerrigheden og virkede opsat på at jagte endnu et mål. Rigtig meget af Uniteds offensive spil gik gennem ham og han bød sig konstant til, når United var i angreb.
Derudover lignede han i flere situationer af kampen en voksen mand som spillede bold for sjov med sine børn. At Lukaku er fysisk overlegen i forhold til stort set alle andre fodboldspillere, er selvfølgelig ikke noget nyt, men når han ikke er i form, har han svært ved at bruge sin fysiske overlegenhed til ret meget.
Mod Burnley viste han dog tegn på, at han ikke bare er stærk, men også er ved at genfinde farten, blodfølingen og balancen – og når det er tilfældet, så kan han bestemt bruge sin fysiske overlegenhed til noget. Mod Burnley brugte han sin fysik helt rigtigt, og burde (i min optik) også have trukket et rødt kort på Ben Mee ved i hvert fald ved én lejlighed.
Det vrimler ikke ligefrem med oplagte målscorere i Manchester United. Derfor er det ekstremt vigtigt, at Lukaku finder tilbage i topform og det så ud til, at han mod Burnley tog de første skridt på vej hen mod det. Man kan måske påpege, at han stadig brænder for meget, men når han scorer 2 mål, er det svært at være rigtig utilfreds.
4) Alexis i spillehumør er altafgørende for Uniteds offensiv
Hvis man ser på Uniteds spil under Mourinho, så er det tydeligt, at Uniteds offensiv slet ikke er lige så velorganiseret som hverken Tottenhams, Liverpools eller Manchester Citys. Hvor disse klubber har en klar plan for, hvad der skal ske, når de angriber, så virker det med Mourinhos United som om, at det i langt højere grad er overladt til spillernes eget initiativ at skabe noget kreativt fremadrettet.
For Mourinho er det vigtigst først og fremmest, at få styr på den defensive struktur – her er der klart definerede roller og pligter, som spillerne skal udføre. Til gængæld så har spillerne mere frihed til at spille ud fra deres intuition, når man kommer længere frem på banen. Han har haft succes med lignenede taktik i Chelsea, Inter og Real Madrid, hvor han altid har haft en kreativ offensiv stjernespiller, som har styret holdets angrebsspil. I United har problemet nogen gange været, at man ikke har haft den spiller, som naturligt har indtaget den rolle og taget ansvaret for at drive det offensive spil.
Hvis man skal få succes ud fra en så løst defineret angrebsplan, som Mourinho opererer med, så er det altafgørende, at man råder over spillere, som har teknikken og kreativiteten til at skabe noget på egen hånd.
Her kan Alexis Sanchez vise sig at blive helt central for Manchester Uniteds sæson. Han er nemlig en af de spillere, som netop har forudsætningerne for at skabe noget på egen hånd. Med Rashford ude af form og Martial helt ude af ligningen for øjeblikket, begynder det så småt at skorte på kreative offensivspillere, som kan assistere Lukaku.
Alexis har haft en svær start i Manchester United, hvor han til tider har virket forvirret omkring hvilken rolle, han har skulle indtage på holdet. Men mod Burnley begyndte man at se eksempler på, hvorfor Mourinho sidste vinter valgte at gøre ham til klubbens bedst betalte spiller.
Han havde flere nøgleafleveringer, som fuldstændig splittede Burnley-forsvaret ad og han skabte masser af bevælgelse omkring sig ved at trække spillere til sig. Hvis Alexis kan levere flere af den slags præstationer, gør det ikke så meget, at man ikke har fast indøvede spilmønstre, når man er i angreb. Uniteds offensive spillere har så høj kvalitet, at de bør skabe flere chancer, end de hidtil har gjort. Men det har virket som om, at de har manglet en leder, som tager teten og styrer angrebene.
Alexis Sanchez kan blive den spiller. Og min forudsigelse er, at han skal blive den spiller, hvis United vil gøre sig nogen som helst forhåbninger om, at spille med om mesterskabet i år.
5) United holdt nullet
Lige så vigtigt det var at få gang i offensiven, lige så vigtigt var altså også tilsvarende at få styr på defensiven. United havde lukket 7 mål ind i de foregående 3 kampe. Sidste sæson lukkede man til sammenligning blot 28 mål ind i 38 kampe. Hvor offensiven til tider svigtede i sidste sæson, kunne man i det mindste sætte sin lidt til en solid defensiv, ført an af David de Gea.
I denne sæson har situationen været en helt anden. 5 forskellige spillere har været inde og spille midtstopper i de første 4 kampe og målene er raslet ind. Holdets keeper, David de Gea har været prisgivet ved de fleste af målene, men oven på en mildest talt skuffende VM-slutrunde, kan han heller ikke undgå at blive påvirket af situationen.
Mourinho lagde ikke skjul på, at han ønskede sig en forsvarsspiller forud for sæsonen. Det fik han som bekendt ikke og siden har han ledt med lys og lygte efter sin bedste forsvarskonstellation. Om han fandt den med Lindelöf og Smalling mod Burnley, vil jeg lade stå usagt, men det var i hvert fald vigtigt for Mourinho og for holdet, at man fik sat prop i og fik noteret sit første clean sheet for sæsonen.
At score mål giver selvtillid for en angriber, men at holde målet rent giver tilsvarende selvtillid til forsvaret – og guderne skal vide, at hele holdet har brug for et selvtillidsboost. Det fik de mod Burnley. Lad os håbe, at de bruger det som afsæt til Watford-kampen.
