Blog: Mourinho ødelægger ingen unge spillere. Tværtimod

Læsetid
5 min.
Læst indtil videre

Bloggen er skrevet af Emil Jørgensen

13 april, 2018 - 16:11

Jose Mourinho har ry for ikke at turde spille akademidrenge på sine hold, og han kritiseres jævnligt for sin behandling og prioritering af flere af Manchester Uniteds talenter. Men faktisk gør den portugisiske manager det godt på den front, viser statistikkerne.

Jose Mourinho vidste godt, at det ville blive et samtaleemne på sit første pressemøde som Manchester United-manager. Det der med om han kan finde ud af at give chancen til unge spillere. Derfor mødte han op væbnet med en lang liste af spillernavne, som han efter eget udsagn har ført fra akademi til førstehold i sin fortidige klubber. 55 i alt, svarende til mere end tre spillere per sæson i gennemsnit. 

De følgende dage granskede engelske mediers Jose Mourinhos forberedte selvforsvar og fandt ud af, at virkeligheden ikke var helt så imponerende, som portugiseren gjorde den til. Nogle af spillerne havde fået debut, før Jose Mourinho kom til, andre var aldrig nået længere end udskiftningsbænken.

Den lille episode i sommeren 2016 gav os en forsmag på to ting, som efterhånden er blevet rimelig vante i livet som Manchester United-fan:

1) Jose Mourinho er aldrig bleg for at vinkle fakta, så det får ham selv til at fremstå bedre. Er der nogen, der har glemt, at vi vandt TRE trofæer i seneste sæson? Det er ikke løgn. Det er spin.

2) Pressen elsker at skrive og tale om Jose Mourinho, og sportsjournalisterne holder sig sjældent tilbage, hvis de får en fed idé til en kritisk eller negativ historie. ”United spiller kedeligt, selvom manageren bruger skamfuldt mange penge.” ”Luften mellem spillerne og manageren er så iskold, at alle nærmest går og fryser på Manchester Uniteds træningsanlæg” – I kender rillen. 

Få vinkler har fået ligeså meget spalteplads i medierne, som Jose Mourinho (dårlige) håndtering af talenterne, hvilket vi senest så på pressemødet fredag den 13. april. Marcus Rashford er nødt til at skifte klub for ikke at bremse sin udvikling, Anthony Martials talent pisses væk på grund af Alexis Sanchez, Luke Shaw ødelægges mentalt, og Axel Tuanzebe og Timothy Fosu-Mensah får ikke nok chancer i forsvaret, lyder dele af kritikken rettet mod manageren. Men måske er det på tide at dykke ned i statistikkerne og eksaminere, hvordan den tidligere Chelsea-manager egentlig har holdt Manchester Uniteds stolte ungdomstraditioner i hævd i sine første to sæsoner på Old Trafford.

En gammel rekord og en myte

I mere end 80 år, gennem 3914 førsteholdskampe, har United haft en såkaldt ”hjemmegroet” spiller i truppen. Den rekord har Jose Mourinho ikke ødelagt. Endnu.

Omkring årsskiftet blev der lavet en måling på, hvor meget spilletid de forskellige top seks hold gav til akademispillere i 17-18-sæsonen. 3540 minutter stod United noteret for per 17 januar 2018, kun overgået af Arsenal. Til sammenligning havde Pep Guardiola, som ofte hyldes for sit arbejde med unge spillere, givet i alt syv minutter til Manchester Citys egne talenter.

En anden udbredt opfattelse er, at stjernefrøet Marcus Rashford ikke får nok spilletid til at kunne udvikle sig i Manchester United. Thierry Henry, Ian Wright og Micky Quinn er tre eksempler på fodboldkommentatorer, som alle mener, den 20-årige englænder må videre. Umiddelbart er bekymringen forståelig. Marcus Rashford har kun været at finde i fem af Jose Mourinhos seneste 16 startopstillinger. Til gengæld har offensivspilleren været involveret i flere kampe end nogen anden United-spiller under portugiseren. 97 styks siden august 2016, hvilket overgår blandt andre David de Gea og Paul Pogba.

Under Jose Mourinhos kommando har Marcus Rashford gradvist udviklet målnæsen, samtidig med at han nu i gennemsnit skaber en chance for holdet hvert 75. minut ifølge Opta Data. I Louis van Gaal tiden hed det tal 144.

Verbalt har akademispilleren, som er født op opvokset i Wythenshawe i den sydlige ende af Mancheseter, fået stor opbakning fra sin nuværende manager. I seneste sæson gik han i mange måneder uden at score, uden at Jose Mourinho mistede tilliden til ham.

Jesse Lingards helt store gennembrud

Samme opbakning har Jesse Lingard fået. Hvis majoriteten af Manchester Uniteds supportere havde fået lov til at styre klubben, som var det et Football Manager-spil, var Jesse Lingard blevet skippet for længst. Men den 25-årige midtbanesensation er blomstret op og har uden tvivl haft sin mest succesfulde sæson i den røde trøje. Jose Mourinho skal naturligvis ikke have al rosen for Jesse Lingards 13 mål og flotte spil i alle turneringer, men så alligevel. Det er trods alt den portugisiske manager, der har turde spille den 1,75 meter høje Manchester-dreng foran dyre udenlandske spillere som Memphis Depay, Henrikh Mkhitarayan, Juan Mata og Anthony Martial. For Jesse Lingard er faktisk den, der har fået fjerde flest kampe for Jose Mourinhos Manchester United, og han har kvitteret for tilliden. I gennemsnit skaber han en chance hvert 51. minut, viser tal fra Opta Data.

Den danseglade og humørfyldte offensivspiller er ikke årets eneste positive overraskelse fra klubbens egne rækker.  Scott McTominay, som har været i Manchester United siden han var ni år gammel, står noteret for 21 kampe i sæsonen. Og det vel og mærke på en krævende og afgørende position som central midtbanespiller, hvor det historisk er svært at få chancen som ungdomsspiller. Bare se på Paul Pogba anno 2012, der måtte se Rafael, John O’Shea og en halvpensioneret Paul Scholes blive foretrukket på Sir Alex Fergusons midtbane fremfor ham selv. Folk glemmer nogle gange, at Manchester Uniteds legendariske manager også var forbeholden med de unge talenter mod slutningen af sin tid på Old Trafford. Hans tommelfingerregel var, at truppens gennemsnitsalder skulle være cirka 28 år. Jose Mourinhos nuværende er under 27 år.

Han har turdet bruge 21-årige Scott McTominay – også i de svære kampe mod Chelsea, Liverpool og Sevilla. Og det virker som om, at manageren har brugt lang tid på at rådgive den unge skotte, både om spillet på banen, såvel som valg af landshold.

Den problemfyldte venstreside  

Samme form for tillid, hjælp og støtte virker det på ingen måde til, at 22-årige Luke Shaw får. Et eller andet ved venstrebacken – formentlig hans attitude eller træningsindsats – irriterer Jose Mourinho, og det kommer til udtryk i mængden af spilletid, den tidligere Southampton-spiller får, de negative (og enkelte gange manisk positive) udtalelser manageren kommer med i pressen, samt antallet af andre spillere på hans position, som Manchester United hver uge sættes i forbindelse med på transfermarkedet.

Det er en kilde til frustration for mange Manchester United-fans. Luke Shaw er ung, offensiv og engelsk – hvorfor skulle man gå ud og bruge mere end 300 millioner kroner på en ny venstreback?

Før man farer i flint over Jose Mourinhos behandling af forsvarsspilleren, er det måske lige værd at overveje, hvad nogle af hans tidligere trænere har udtalt sig om ham. Således har både Mauricio Pochettino i Southampton, Louis van Gaal i Manchester United og Roy Hodgoson for det engelske landshold udtalt sig om Luke Shaws fysik og indstilling til træning. Måske er det i højere grad Luke Shaw, der er noget galt med, end det er Jose Mourinho?

Længere oppe ad Manchester Uniteds venstrekant løber et andet af den portugisiske managers problembørn rundt og terroriserer forsvarsspillere, når han ellers er i humør til det. Anthony Martial – den 22-årige franskmand, der på sine bedste dage ligner en kommende Ballon d’Or-kandidat, men på sine dårlige ligner en fyr, der skulle været blevet i sengen derhjemme. Han er aldrig blevet Jose Mourinhos foretrukne, og selv om han faktisk får nogenlunde lige så mange minutter på banen i løbet af en sæson i dag, som han gjorde under Louis van Gaal, er han angiveligt på vej væk. Storklubberne står i kø for at få hans signatur, og det kan vise sig at blive Jose Mourinhos største fejl, hvis han lader den tidligere Monaco-spiller gå.

For jeg påstår på ingen måde, at Manchester Uniteds manager er fejlfri i sit arbejde med talenterne. Det vil være en brøler, mener jeg, hvis han lader Anthony Martial gå. Og jeg ærgrer mig også over, at Axel Tuanzebe og Timothy Fosu-Mensah udlejes i stedet for at vise dem tilliden. Det kunne eventuelt have sparet klubben de 35 millioner pund, de betalte for Victor Lindelöf, der heller ikke for alvor har mejslet sit navn fast i granit på Old Trafford.

Jeg undrer mig bare over det ry, som Jose Mourinho har. At han hader ungdommen og ikke tør spille talenterne. For kigger man på tallene, på mængden af spilletid som Marcus Rashford, Jesse Lingard og Scott McTominay har fået, fortjener portugiseren faktisk ros for at værne om Manchester Uniteds traditioner. I en tid, hvor klubber som Manchester United rask væk bruger en lille milliard kroner på spillerindkøb i et transfervindue, og presset for at opnå sportslig succes er så kæmpestort, er det ret enestående, at vi har så mange akademispillere med på holdet. Det bør vi som fans være stolte af.