Mourinho forsvarer fravalg af Martial og Rashford

Læsetid
1 minute
Læst indtil videre

Mourinho forsvarer fravalg af Martial og Rashford

13 april, 2018 - 15:51
De engelske journalister går Jose Mourinho på klingen på fredagens pressemøde angående den variende mængde spilletid til Marcus Rashford og Anthony Martial. - Jeg kan kun starte med 11 mand, svarer United-manageren.

Jose Mourinho ©Getty

Anthony Martial og Marcus Rashford står i skyggen af Alexis Sanchez. Franskmanden og englænderen kæmper for at komme med til VM i Rusland. Begge må være utilfredse med mængden af spilletid i Manchester United. 

Nogenlunde sådan lyder den præmis, som engelske journalister arbejder ud fra under fredagens pressemøde med Manchester United-manager Jose Mourinho. Og portugiseren glider let af. 

- Vi kan ikke nøjes med at have 11 spillere. Det ville være fantastisk rent økonomisk for fodboldklubberne kun at have 11 spillere, men det er ikke muligt, siger Jose Mourinho.

- I alle klubber, på alle niveauer, har du brug for mere end 11 spillere. Men der er kun 11, som kan starte. Jeg kan intet gøre ved det. 

Mourinho giver samme svar igen 

Den 55-årige manager gør journalisterne opmærksomme på, at Marcus Rashford er den spiller, der har fået flest kampe under hans kommando i Manchester United. Og på spørgsmålet "hvorfor de fleste af de kampe er som indskifter", svarer Jose Mourinho: 

- Fordi det er den beslutning, jeg tager. 

Manageren bliver også spurgt, om han ikke forstår, at Marcus Rashford og Anthony Martial kæmper for at komme med til VM. 

- Du får samme svar. Det er kun 11, der kan starte inde. De samme spørgsmål, som du stiller til mig, burde du stille til alle andre managers, for alle har spillere i den situation, siger han.

- Ingen ny angriber på vej 

Lidt mere konkret er Jose Mourinho på spørgsmål om, hvorvidt Manchester United har snøren ude efter en ny angrebsmakker til topscorer Romelu Lukaku. Efter Zlatan Ibrahimovic exit er belgieren truppens eneste deciderede boksspiller. 

- Hvis jeg får mere konkurrence til ham, får jeg også mere konkurrence til de spillere, som I siger er utilfredse, fordi de ikke spiller. Jeg er nok nærmere nødt til at reducere truppen til 12 eller 13 spillere, lyder det med en snert af humor fra portugiseren. 

Anthony Martial og Marcus Rashford har begge scoret mere end 10 mål hver i denne sæson. 

Læs mere om:

Podcast: Lyt til OldTrafford.dk's podcast om Manchester United. Læs mere her
Rejser og billetter: Vi har samlet en masse tips og gode råd, hvis du vil opleve Manchester United på Old Trafford

Bliv klædt ordentligt på til 2017/18 sæsonen!

Hjemmetrøje

Udetrøje

Udetrøje