Ángel Di María

Angel di Maria
Rygnummer: 
7
Aktiv: 
Nej
Position: 
Midtbane
Om spilleren
Fødselsdag: 
14/02/1988
Alder: 
30
Position: 
Midtbane
Kom til United: 
2014
Nationalitet: 
Argentina

Ángel Fabián Di María Hernández startede allerede som 4 årig at spille for Rosario Central. Da han inden da havde lovet (eller hans forældre havde lovet) at spille for Torito, blev de to klubber enige om, at Rosario skulle give Torito 35 fodbolde som kompensation.  

Efter at have spillet på diverse ungdomshold i Rosario fik Di Maria debut på førsteholdet den 14. december 2005 mod Independiente. En kamp der i øvrigt endte 2-2. Der skulle gå næsten 1 år før Di Maria scorede sit første mål. Det skete i en kamp mod Quilmes den 24. november 2006.

Efter at have imponeret ved U20 VM i Canada i 2007 bød både Arsenal og Boca Junior på Di Maria. Det var dog Benfica som løb afsted med spilleren. Di Maria ankom til klubben i juli 2007, hvor han var udset til at afløse Simao, som var blevet solgt til Atletico Madrid. 

I oktober 2009 forlængede Di Maria sin kontrakt med Benfica, så den løb frem til den 30. juni 2015. Kontakten indeholdt nu også en frikøbsklausul på €40m. 

Di Maria scorede sit første hattrick den 27. februar 2010 i en kamp mod Leixões, som endte 4-0. Det fik aviserne til efterfølgende at ændre Di Marias navn i overskrifterne til Tri Maria.

Den 28 juni 2010 blev Real Madrid og Benfica enige om en handel. Di Maria skulle til Real mod en sum på indledningsvis €25m plus yderligere €11m afhængig af hans præstationer. Di Maria gennemførte lægeundersøgelsen den 8. juli 2010 og skrev efterfølgende under på en 5 årig kontrakt.

Di Maria var en success hos Real, hvor det fra 2010 til 2014 blev til 191 kampe i alle turneringer. Det blev til 36 mål og 62 assists. Han vandt Champions League, UEFA Super Cup, La Liga, Copa del Rey to gange og Supercopa de España. Han blev tillige valgt som Man of the Match i Champions League finalen i 2014.

Den 26 august 2014 blev Di Maria solgt til Manchester United for £59,7m, hvilket gjorde ham til verdens 5. dyreste spiller. Det var derudover en britisk transferrekord. Di Maria fik en 5 årig kontakt og fik tildelt det legendariske nummer 7. Nummeret har bl.a. tilhørt George Best, Bryan Robson, Eric Cantona, David Beckham og Cristiano Ronaldo.