Autografer ved Carrington, Manchester Uniteds træningsanlæg

Mange fans møder troligt op foran Manchester Uniteds træningsanlæg i Carrington for at få autografer og møde spillerne.

Drømmer du om at få Marcus Rashfords, David de Geas eller Christian Eriksens autograf? Så er en af dine bedste chancer at tage ud til Carrington, Manchester Uniteds træningsanlæg. Selvom spillerne har fået forbud mod at skrive autografer udenfor anlægget, så er det alligevel ofte muligt.

Men det kræver nøje planlægning, og du er nødt til at være bevidst om, at det måske ikke lykkes alligevel.

Læs også denne guide: Sådan får du Manchester United autografer

Vælg en dag med omhu

Det siger sig selv, at der ikke er de store chancer for at møde spillerne dagen efter en kamp, specielt en aften- eller udekamp, idet der ofte kun vil være få af spillerne, som kommer på Carrington for at pleje skader.

Tag ikke derud i skolernes ferier eller i en weekend. Der vil være for mange mennesker.

Tjek vejret på dagen, spillerne har ikke lyst til at stoppe op i deres Porscher i regnvejr.

Den bedste dag, hvor du kan tage derud, er 1-2 dage før en kamp. Her dukker stort set alle spilere op.

Kom tidligt

Tag allerede derud mellem klokken 8 og 9. Nogle spillere som kommer ofte tidligt, mens andre kommer som nogle af de sidste ved 10-tiden. Der kommer flere og flere fans i løbet af formiddagen. Derfor er det godt at komme tidligt.

Gå helt frem

Stop ikke op ved den første port, men gå helt frem til den endelige port ind til Carrington. Her er der den bedste mulighed for at få autografer og tale med spillerne.

Det er selvfølgelig forskelligt, hvorvidt spillerne giver autografer eller ej. Tag derud med forventning om at ingen af dem stopper op, så bliver du ikke skuffet når du vender hjem med et par stykker. Nogle spillere er mere villige til at stoppe op og skrive autografer end andre.

Spillerne træner som regel et par timer.

Adresse til Manchester Uniteds træningsanlæg: Trafford Training Centre, Birch Road, Off Isherwood Road, Carrington, Manchester, M31 4BH.

Skriv et svar
Skriv et svar
ANNONCE