Zlatan vil lave flere mål

Uniteds svenske angriber blev i går den ældste spiller, der har scoret 15 mål i en Premier League-sæson. Superstjernen er dog sulten efter mere.

Da United i går slog mestrene fra Leicester City med 3-0, scorede Zlatan sit 15. mål i sæsonen. Før sæsonen havde mange kritikere tvivlet på, om den efterhånden aldrende angriber kunne begå sig i den fysisk krævende Premier League, men det har han bestemt gjort til skamme.

Svenskeren er den ældste spiller til at score 15 mål i en Premier League-sæson, og det allerede i starten af februar. Derfor spekulerer mange i, hvor mange han kan nå, og hvad hans mål egentlig er.

– Jeg har bestemt et mål, men jeg siger det ikke, og vi er der slet ikke endnu, siger Zlatan til SkySports

– Jeg sætter mig mål hvert år, det er ikke noget nyt. Sidste sæson scorede jeg 27 mål. Indtil videre ligger jeg på samme snit, som jeg plejer.

Med sejren i går er United nu kun to point efter en fjerdeplads, der giver adgang til Champions League næste år. Holdets topscorer er glad for de skridt, holdet har taget de sidste måneder.

– Jeg synes, vi er vores egen fjende. Hvis vi havde vundet vores kampe og fået de point, vi burde, så ville situationen være helt anderledes. Nu må vi kigge på de andre hold og håbe, de smider point.

Køb Manchester Uniteds nye trøjer her

Rejseguide: Få hjælp til at rejse til Old Trafford her

Forrige artikel

Tilbageblik: The Busby Babes og München-ulykken

Næste artikel

Matas blog: Vi vil altid huske München

ANNONCE