Zlatan: Vidste målene nok skulle komme

Zlatan Ibrahimovic fik endt sin måltørke med to scoringer i 3-1 sejren over Swansea. Sejren er det vigtigste, siger han.

En velspillende Zlatan Ibrahimovic fik med to scoringer igen gang i målstøvlerne i søndagens 3-1 sejr over Swansea.

Mål nummer to var Zlatans mål nummer 400 i karrieren, og selvom svenskeren før dagens kamp ikke havde fundet vejen til nettet i de sidste seks kampe i Premier League, så var det ikke noget, der påvirkede ham synderligt.

– Jeg var ikke bekymret. Så længe du skaber chancer, som jeg har gjort, så skal målene nok komme. Men det vigtigste var sejren. Målene skulle nok komme, siger han til Sky Sports efter kampen.

Zlatan fik et gult kort til samlingen på Liberty Stadium, og det betyder, at han må sidde over med karantæne i den vigtige kamp mod Arsenal på Old Trafford i næste spillerunde.

Noget som svenskeren ikke forstod meget af:

– Jeg troede, vi spillede i England. Jeg gik til den, og fik et gult kort. Jeg ved ikke hvorfor. Måske var jeg for træt til at høre, hvorfor dommeren gav mig det.

Svenskeren får også på ægte zlatansk manér kommenteret på det faktum, at hans første scoring var mål nr. 25.000 i Premier League:

– Jeg var ikke klar over det. Jeg troede kun, det var mig, der havde scoret 25.000 mål.

Køb Manchester Uniteds nye trøjer her

Rejseguide: Få hjælp til at rejse til Old Trafford her

Forrige artikel

United i overbevisende sejr over Swansea

Næste artikel

Mourinho: Vi var virkelig gode

ANNONCE