Zlatan roser den ‘mere frie’ Pogba

Der var brug for forandringer i United, siger den tidligere United-spiller og normalt store Mourinho støtte Zlatan Ibrahimovic.

Paul Pogba blomstrer i øjeblikket for Manchester United, og hvis man spørger Zlatan Ibrahimovic, så er det fyringen af Mourinho, der har gødet franskmandens jord. 

– Der er spillere, der har brug at være frie, og de har brug for at føle sig frie til at kunne gøre, hvad de vil. Paul følte ikke, han havde tilliden fra træneren, og træneren havde ikke tillid til ham, siger Zlatan til ESPN.

Pogba og José Mourinho kom på kollisionskurs i starten af denne sæson, og midtbanespilleren var i en håndfuld kampe henvist til bænken angiveligt på grund af det dårlige forhold mellem ham og Mourinho.

– Det er svært at præstere som spiller, hvis du ikke har selvtilliden, energien og motivationen fra træneren. Det er ting, der sker, for det er ikke alle, der klikker sammen og arbejder godt sammen, siger svenskeren.

Zlatan Ibrahimovic henviser måske til, at han ikke selv havde det bedste forhold til Pep Guardiola, da de begge var i FC Barcelona.

Siden Ole Gunnar Solskjær overtog tøjlerne på Old Trafford har United vundet syv kampe i streg, og Pogba har scoret fem gange og lavet yderligere fire assists.

 

 

Forrige artikel

Southgate: Rashford bliver kun bedre

Næste artikel

Medie: Darmian er på vej til Juventus

ANNONCE