Zlatan: Pogba har bevist sig selv

Zlatan Ibrahimovic mener, at Pogba beviste, hvad han står for med sine præstationer ved sommerens VM-slutrunde.

Paul Pogba kronede en rigtig flot VM-slutrunde med et flot mål mod Kroatien i finalen, som Frankrig vandt 4-2. José Mourinho roste i går midtbanespillerens præstationer, og Zlatan Ibrahimovic, der tidligere spillede med Pogba i United, holder heller ikke igen.

– Jeg spillede med ham i to år, og jeg ved, at folk har ret til at have deres mening. De dømmer, men jeg mener, at det her resultat taler for sig selv. Man behøver ikke at svare tilbage med ord, man kan lade fødderne tale

– Han er stadig ung, men han har spillet Champions League-finale(med Juventus), EM-finale, vundet Europa League og VM samt flere mesterskaber med Juventus. Hvad mere kan man sige? Jeg ved, han bliver endnu bedre,  siger svenskeren til SkySports.

Paul Pogba holder lige nu en velfortjent ferie, og han støder til resten af United-truppen i starten af august.

Har du læst vores tips til køb af kampbilletter til Old Trafford? Læs dem her

Forrige artikel

Rygte: Uniteds nye udebanetrøje bliver lyserød

Næste artikel

OT.dk-anbefaler: Keane-special

ANNONCE