– Zlatan kan spille til han er 40

Zlatan Ibrahimovic kan spille på topplan i flere år endnu, det mener i hvert fald Jose Mourinho.

35-årige Zlatan Ibrahimovic har scoret 24 mål i denne sæson for United, og det virker nærmest som om, at den store svensker bliver bedre og bedre med årene. Og i følge Jose Mourinho er Zlatan da også en bedre spiller nu, end sidst de to arbejdede sammen i 2008/09 i italienske Inter.

– Jeg synes han er endnu bedre end da jeg arbejdede med ham i Inter. Han er mere intelligent og forstår spillet bedre. Han er ikke blot en afslutter, han skaber også chancer. Han er en leder, og har en speciel karisma, og så tager han sig vældig godt af de unge knægte, siger Mourinho.

Pt udløber Zlatans aftale med United til sommer. Men både Mourinho og United så gerne aftalen forlænget med yderligere en sæson, også selv om den svenske angriber fylder 36 år i løbet af efteråret. For i følge Mourinho, vil Zlatan være i stand til at levere toppræstationer i flere år endnu.

– Ud fra et fysisk perspektiv vil han kunne spille til han er 40. Men det handler ikke kun om den fysiske tilstand. Det er også det mentale. En skønne dag vil han træffe beslutningen om at stoppe, og det må fodboldverdenen så acceptere. Det han har leveret er fænomenalt. Men en dag vil han vågne op og sige, at nu er det nok, lyder det fra Jose Mourinho.

Køb Manchester Uniteds nye trøjer her

Rejseguide: Få hjælp til at rejse til Old Trafford her

Forrige artikel

Mourinho: Kan knap nok vente

Næste artikel

Cantona: Mourinho vil bringe trofæer til Manchester United

ANNONCE