Zlatan: Jeg bliver en gud i Manchester

Eric Cantona er kongen, men Zlatan Ibrahimovic sætter barren endnu højere for sig selv.

Zlatan Ibrahimovic giver nu Eric Cantona svar på tiltale. 

Eric Cantona, blandt United-fans kendt som King Eric, bød i forrige uge Zlatan Ibrahimovic velkommen til Manchester i et videoklip. Her sagde franskmanden, at Zlatan havde truffet det rigtige valg, men at der kun var én konge i byen – og at svenskeren derfor var velkommen til at blive prins. 

I vaskeægte Zlatan-stil tager den 34-årige svensker nu bladet fra munden og hæver ambitionsniveauet. 

– Jeg hørte, hvad (Cantona, red.) sagde, og jeg lykønsker ham, for jeg har altid beundret ham. Men han skal vide, at jeg ikke bliver konge i Manchester, jeg bliver en gud i Manchester, siger Ibrahimovic til FIFA.com. 

Zlatan Ibrahimovic har tegnet en etårig kontrakt med Manchester United med option på yderligere et år. Han er ikke med på den kommende træningstur til Kina, men ventes at få debut, når United møder Galatasaray i Göteborg den 30. juli. 

ZLATAN, Mkhitaryan, Rooney, Martial… Oplev de store stjerner LIVE! Få hjælp til den ultimative rejse her

Bliv klar til den nye sæson – Få Uniteds kampe direkte ind i din kalender her

Forrige artikel

- Pogba tilhører Juventus

Næste artikel

Rashford glæder sig til sin første tur

ANNONCE