– Zlatan er stadig en leder

Selvom Zlatan Ibrahimovic’ kontrakt udløb med udgangen af sidste sæson, så mener Paul Pogba, at svenskeren stadig er en leder på holdet.

Zlatan Ibrahimovic blev med den samme den målscorer og leder, som José Mourinho havde håbet, da han hentede angriberen til klubben på en fri transfer. Desværre sluttede sæsonen brat for svenskeren, da han i en kamp mod Anderlecht i Europa League pådrog sig en slem knæskade.

Med udsigten til at svenskeren kan være ude helt ind til jul har United endnu ikke lavet en ny kontrakt med Zlatan. Indtil videre har Zlatan ikke fundet en ny klub, og rygterne går på, at han stadig kan få en ny kontrakt med United. 

For spillerne i klubben gør det ikke det store, om svenskeren er med på preseason i USA eller ej. De ser ham stadig som en leder, lyder det fra Paul Pogba. 

– Selvfølgelig er Zlatan en stor leder, og det er han, fordi han stadig er med på holdet. Han er ikke en leder på banen, men han er det udenfor, siger den franske midtbanespiller til SkySports, og fortæller om sit syn på egne lederevner.

– Jeg kom her, fordi jeg gerne ville være en leder på holdet. Det er ikke det aller vigtigste, men det er, hvad man bør sigte efter. Man ønsker at udvikle sig som spiller og som leder. 

Det er uvist, hvad fremtiden bringer for Zlatan Ibrahimovic i fodboldverdenen, men José Mourinho har udtalt, at han altid har en dør åben for svenskeren.

 

QUICK LINKS

Forrige artikel

Lukaku vil være som Ronaldo og Lewandowski

Næste artikel

Mourinho: Jeg savner Rooney

ANNONCE