Zidane kommer til Old Trafford

Zinedine Zidane er en af de mange profiler, der gæster Old Trafford den 2. juni, når et udvalgt hold af United-legender møder Real Madrids ditto.

Fans, der har købt billet til showkampen mellem et udvalgt Manchester United og Real Madrid-hold, kan se frem til at overvære en sand legende træde græs på Old Trafford. 

Således har franske Zinedine Zidane indvilget i at trække Madrid-trøjen over hovedet og deltage i kampen. 

Det skriver Manchester Evening News. 

Foruden den franske verdens- og europamester stiller Real Madrid blandt andre med Luis Figo, Fernando Hierro Steve McManaman og Emilio Butragueno. 

På United-siden bliver det til gensyn med profiler som Jaap Stam, Andy Cole, Dwight Yorke, Denis Irwin og Edwin van der Sar. 

Og Manchester-holdets kaptajn, Bryan Robson, lover, at det bliver en speciel kamp. 

– Kampen bliver helt sikkert en “crowd pleaser”. At dømme ud fra de spillere, som Real Madrid tager med til Old Trafford, ser det ud til, at de tager det meget seriøst. Men det gør vi også, siger Robson til ManUtd.com. 

Forrige artikel

Vidic har stærke følelser for United

Næste artikel

Rygte: United lurer på tidligere Chelsea-spiller

ANNONCE