Zaha skal nok få chancen

Wilfried Zaha har ikke fået spilletid siden Community Shield, men Manchester Uniteds David Moyes lover at Zahas tid nok skal komme.

Imens Manchester Uniteds manager David Moyes flere gange har givet spilletid til det unge midtbanetalent Adnan Januzaj, så har en anden ung spiller blot kunne se til.

Wilfried Zaha gennemførte i sommer sit planlagte skifte fra Crystal Palace til Manchester United, men trods et prisskilt på 12 millioner pund, så har den 20-årige offensive spiller endnu kun fået spilletid da Manchester United spillede Community Shield.

Læs også: Moyes vil kæmpe hårdt på at sikre Januzaj

Men selvom fansene har måttet se langt efter den nye spiller, så forsikrer David Moyes at der nok skal komme masser af spilletid til Wilfried Zaha i den kommende tid.

– Wilf har ikke spillet endnu, men vi har ikke følt at vi har haft muligheden. Jeg vil gerne have at Wilf vænner sig til hvordan tingene foregår her, lød det fra David Moyes på dagens pressemøde.

– Konkurrencen er hård og det er bare umuligt at give alle spillere en kamp på samme tid. Det er vigtigt at Wilf ser hvordan træningsniveauet og spillerniveauet er her. Men han bliver bedre og bedre, hvilket vi er godt tilfredse med.

 

Forrige artikel

Moyes vil kæmpe hårdt på at sikre Januzaj

Næste artikel

Moyes forsvarer udskældt duo

ANNONCE