Zaha nyder atter at spille fodbold

Læsetid
mindre end
1 minute
Læst indtil videre

Zaha nyder atter at spille fodbold

26 januar, 2015 - 09:27
Wilfried Zaha har genfundet spilleglæden i Crystal Palace efter et skuffende ophold i Manchester United.

Opholdet i Manchester United tærrede på selvtillid hos Wilfried Zaha. Men det har lejeopholdet i hans gamle klub Crystal Palace lavet om på. 

Den 22-årige englænder blev hentet til Old Trafford af Sir Alex Ferguson i januar 2013 i dyre domme - for straks at blive lejet ud til Palace for resten af sæsonen. Under David Moyes røg Zaha dog hurtigt ud af førsteholdstruppen og blev senere sendt til Cardiff City. 

- Det er klart, at jeg i en periode tænkte "hvad sker der her?" Som fodboldspiller er det vigtigt ikke at tænke sådan, men at forblive professionel. Jeg vidste, at hvis jeg fik chancen, skulle jeg gribe den og ikke dvæle ved tidligere hændelser. Så det var ene og alene op til mig, siger Zaha ifølge Sportsmole. 

Zaha blev i starten af Louis van Gaals æra lejet ud til Crystal Palace for resten af sæsonen med en indlagt frikøbsklausul. 

Efter en turbulent periode under den tidligere manager Neil Warnock er Zaha og London-klubben kommet ind i en god stime under Alan Pardew. 

- Jeg smiler, fordi jeg er tilbage på banen. Jeg nyder at spille fodbold, så jeg er glad, når jeg er på banen. Det handler om at stole på mig. Denne chef stoler på mig, og det prøver jeg at betale igen ved at levere på banen, siger Zaha. 

Wilfried Zaha menes at have kostet United 14 mio. pund.