Zabaleta: City fortjente sejren

Manchester Citys argentinske højreback var svært tilfreds med sejren i lokalderbyet, som han mener var fuldt ud fortjent.

Pablo Zalabeta spillede hele kampen, da naboerne fra Manchester City trak det længste strå i eftermiddagens lokalopgør. Den argentinske landsholdsspiller hylder sit holds vigtige sejr, han mente var fortjent.

– Når du spiller den her slags kampe er det altid svært, men jeg synes vi fortjente denne sejr. Vi ved hvor meget det betyder for fansene, for alle i klubben og specielt for spillerne, siger han ifølge BBC.

– I de sidste tre kampe har vi ikke gjort det godt nok. I dag var en meget vigtig kamp at vinde for at få selvtilliden tilbage, også fordi vi ikke kan smide flere point til Chelsea, slutter argentineren med henvisning til de seks points forskel.

Manchester United har efter dagens nederlag 13 point op til Chelsea på førstepladsen, mens de kommende runder byder på kampe mod Crystal Palace og Arsenal.

Forrige artikel

Pellegrini: Vi burde have vundet større

Næste artikel

Vred United-fan hitter på nettet

ANNONCE