YouSee overtager PL-rettigheder fra Discovery

Discovery Networks Denmark mister sine rettigheder til at sende Premier League ved udgangen af den igangværende sæson. Istedet for har YouSee tilkøbt rettighederne. Planen er, at de engelske ligakampe skal vises på YouSees nye tv- og streamingkanal, Xee.

Hvis du ønsker at have de bedste muligheder for at se Manchester United og de andre engelske Premier League-hold i 2019/2020 sæsonen og frem, vil denne nyhed være relevant for dig.

Ifølge Mediawatch er der nemlig sket en ændring frem mod den kommende sæsons tv-transmittering i Premier League, hvis du ser kampene på danske kanaler. 

Nordic Entertainment Group, der blandt andet er indehaver af TV3 Sports kanaler, har rettighederne til at vise Premier League i Danmark. Halvdelen af selskabets rettighederne er indtil nu blevet solgt til Discovery Networks Denmark, der ejer Eurosport-kanalerne. Dette samarbejde ophører eftersigende efter denne sæson, hvilket har medvirket, at YouSee har købt Discoverys hidtidige rettighederne til at sende engelsk fodbold i fjernsynet. 

Dette betyder, at YouSees nye lancerede tv- og streamingkanal, Xee, fra den kommende sæson kommer til at vise halvdelen af de 232 Premier League-kampe, der bliver sendt på dansk tv. Det bliver TV3 Sport, der producerer samtlige af programmerne, hvor det også er denne stations værter, eksperter og kommentatorer, man vil kunne se og høre, når man overværer kampene på Xee-kanalen.

Som en del af aftalen får kunder, der har adgang til Viaplay Sport, også mulighed for at se Premier League-kampene fra Xee.

Forrige artikel

Louis van Gaal går på pension

Næste artikel

På lånt tid: Henderson og Sheffield Utd. nærmer sig Premier League

ANNONCE