Young vil se bold med United-fans

Ashley er ikke færdig med at stå på lægterne sammen med andre fans, når Manchester United er på udebanetur.

Fans, der rejser for at se United spille på udebane, kan fremover være heldige at løbe ind i Ashley Young. 

Den 30-årige englænder er flere gange blevet spottet blandt Uniteds medrejsende fans, når han ikke har været med i truppen, og det er en tradition, han vil holde fast i. 

– Det var fantastisk. Jeg har gjort det et par gange, og nogle af gutterne (Phil Jones og Marcos Rojo, red.) gjorde det mod Liverpool tidligere i sæsonen, siger Young til Manchester Evening News og fortsætter:

– Det er altid rart at opleve stemningen og se kampen fra fansenes synsvinkel, især på udebaneafsnittet, for det hjælper virkelig meget på banen. 

Ashley Young har spillet i United siden 2011, og var i sidste sæson en af Louis van Gaals foretrukne på kanten. Young har dog været hårdt ramt af skader i indeværende sæson. 

Overvejer du at rejse til Old Trafford? Vi guider dig på vej her

Tjek de gode tilbud på Manchester United-trøjer her

 

Forrige artikel

Mendes i Manchester. Sanches eller Mourinho?

Næste artikel

Ingen nye skader

ANNONCE