Young vil banke vennerne

Ashley Young har nok glædet sig en tand mere til morgendagens udekamp mod Aston Villa end holdkammeraterne. Young vender nemlig for første gang tilbage…

Ashley Young har nok glædet sig en tand mere til morgendagens udekamp mod Aston Villa end holdkammeraterne.

Young vender nemlig for første gang tilbage til de rammer, hvor han spillede sig selv ind på det engelske landshold og til en drømmekontrakt i Manchester United.

“Jeg glæder mig vildt til at komme tilbage. Jeg har kun gode minder derfra, og forhåbentlig får jeg en fin velkomst. Det betyder meget for mig at spille godt i den kamp,” siger Young til manutd.com.

“Jeg har stadig venner i Villa, som jeg er i kontakt med hver eneste uge, så det bliver rart at møde dem igen, men dagen bliver desto større hvis vi vinder. Spiller vi op til vores niveau, vinder vi uden tvivl,” vurderer Young.

United har ikke snuppet alle tre point på Villa Park siden 2007, men omvendt skal men helt tilbage til 1995 for at finde seneste liganederlag på banen.

Forrige artikel

Fergie revser Sunderland-fans

Næste artikel

U-18 videre i FA Youth Cup

ANNONCE