Young tvivlsom mod Stoke

Ashley Young fik en mindre ankelskade i går mod City, og forventes ikke at blive klar til næste weekends kamp i Stoke.

Ashley Young måtte i går lade sig udskifte, da Citys Zabaleta med en hård tackling fik sendt kantspilleren i græsset. Young har fået en ankelskade, der formentlig holder ham ude i en uges tid.

– Vi har seks dage til Stoke-kampen, Ashley er muligvis ude af den kamp. Det er måske ikke så alvorlig en skade, men jeg tror han går glip af søndagens kamp, sagde Ferguson efter gårsdagens derby.

Først frygtede United, at den engelske landsholdsspiller havde fået en alvorlig ankelskade, men problemerne skulle altså ikke være så alvorlige som først antaget. Ashley Young har i denne sæson blot spillet 23 kampe for United.

Forrige artikel

Fergie raser over Tevez-mål

Næste artikel

Van der Sar i overraskende comeback?

ANNONCE