Young sikrer snæver United-sejr

Læsetid
1 minute
Læst indtil videre

Young sikrer snæver United-sejr

25 november, 2017 - 18:33
United måtte i arbejdstøjet hjemme mod Brighton.

Jose Mourinho ©Getty

Det blev til en snæver Manchester United-sejr hjemme mod oprykkerne fra Brighton, hvor et afrettet skud fra dagens ene lyspunkt, Ashley Young, blev til sejrsmålet.

Det var de samme 11 spillere fra sidste weekends opgør mod Newcastle, der skulle gøre kunsten efter i eftermiddagens kamp mod Brighton. Det viste dig dog at være en noget sløj affære fra Uniteds side, der bød på et uforløst spil, der var meget langsomt og teknisk dårligt.

Første halvleg bød ikke på noget mindeværdigt eller medrivende, og sluttede 0-0. Pogba var dog tæt på i de sidste minutter, at bringe United foran 1-0 efter et skarptslået indlæg fra Rashford mod bagerste stolpe, hvor Lukaku og Pogba begge stod klar.

Indlæg var også klart dagens strategi, hvor Mourinhos drenge konstant forsøgte at slå det ene indlæg efter det andet, dog uden at blive alt for farlige, mod et solidt og godt organiseret Brightonforsvar.

Kampens forløb drog skrækkelige tanker på sidste sæsons mange uafgjorte kampe på Old Trafford, men en sprudlende Ashley Young fik et skud rettet af og det gik i det fjerneste målhjørne. 1-0 til United, hvilket skulle vise sig at blive dagens resultat.

Mange taler klasse, når man på de værste dage alligevel formår at hive et resultat hjem, hvilket der vel også kan være tale om i dagens situation, som i forhold til sidste sæson, resultatmæssigt må ses som en klar forbedring.

Der er dog også tegn der kan sætte tingene i et mere negativt perskeptiv, efter som United nu i en del kampe ikke har givet mange flotte fodboldmomenter, men hvor resultatet i højrere grad har stået på dagsordnen.

Efter Youngs mål i det 67. minut trak United sig længere og længere tilbage på banen, for at forsvare føringen hjem. Det efterlod en del plads i Brightons bagrum, men eftersom både Zlatan og Fellaini var kommet på banen, og Rashford og Martial skiftet ud, var der ikke meget fart at true med i dybden.

Det eneste positive fra dagens kamp må være resultatet. Der var ikke meget andet positivt spil at tage med derfra.

 

Læs mere om:

Podcast: Lyt til OldTrafford.dk's podcast om Manchester United. Læs mere her
Rejser og billetter: Vi har samlet en masse tips og gode råd, hvis du vil opleve Manchester United på Old Trafford