Young roser holdet trods skader

Ashley Young er stolt af holdet efter en hårdt tilkæmpet præstation, som resulterede i en 3-1-sejr ude mod Crystal Palace.

Op til kampens opgør manglede Manchester United flere profiler og måtte stille med et lettere amputeret hold i forhold til, hvad man har været vant til at se. Dog var anfører Ashley Young stolt af holdet og præstationen i aftenens 3-1-sejr over Crystal Palace.

– Vi har skader, de har ikke hjulpet, men vi har et fantastisk hold. Alle skulle være klar, og det var vi i dag. Det er nu otte udesejre i træk, og vi skal bare blive ved med at vinde, udtaler Ashley Young.

Ashley Young scorede det sidste mål i Manchester Uniteds 3-1-sejr. Dog fokuserer englænderen mest på det mål, Crystal Palace scorede.

– Dele af kampen var svære, vi gav dem for meget plads og vi gjorde det svært for os selv. Jeg tager skylden for deres mål. Jeg skulle have clearet den men heldigvis udlignede  jeg det med et mål, siger Young.

Næste udfordring for Young og co. gælder allerede på lørdag, hvor man tager imod Southampton hjemme på Old Trafford.

Forrige artikel

Svækket United-mandskab sikrer tre point på Selhurst Park

Næste artikel

Solskjær: Garner kan blive en topspiller

ANNONCE