Young ønsker kontraktforlængelse

Ashley Young udtaler, at han vil elske at forlænge sin kontrakt med United. Han er fortsat sulten efter at bringe flere trofæer til Old Trafford.

Young har i flere omgange ageret anfører for United i denne sæson. Forleden scorede englænderen tilmed et flot mål i 4-1 hjemmesejren over Fulham. Nu udtaler den omskolede back, at han vil elske at blive hos “de røde djævle” i endnu flere sæsoner.

– Jeg føler mig lige så fit, som jeg var, da jeg var 21 år. Så længe mine ben kan tage mig op og ned af banen, vil jeg elske at blive her, udtaler Young blandt andet til Sky Sports. 

– Jeg er 33, snart 34 nu, men det har ikke ændret noget for mig. Jeg ønsker stadig at vinde trofæer, og det er hvad alle i truppen ønsker. Alle ønsker at vinde.

– For mig er det den største klub i verden. Det har det altid været, og det vil det altid være.

Indtil videre har Young et fint trofæskab i klubben, der lyder på titler i både Premier League, FA Cup, EFL Cup og Europa League. 

Youngs kontrakt udløber til sommer. Han vil til den tid være 34 år.

Forrige artikel

Fem ting, vi lærte af Fulham-kampen

Næste artikel

11. december: Den frygtløse leder, der blev for stor

ANNONCE