Young har ladet batterierne op

Ashley Young fik en forrygende start på karrieren i United, da han var en af holdets stærkeste kort i de første måneder af sæsonen. Siden fulgte et…

Ashley Young fik en forrygende start på karrieren i United, da han var en af holdets stærkeste kort i de første måneder af sæsonen.

Siden fulgte et ordentligt formdyk kulminerende i en ankelskade mod Fulham i december, men efter halvanden måneds pause er Young atter klar til at give den fuld gas.

“Ashleys skade kom på et tidspunkt, hvor han var ved at køre lidt træt. Hans form i starten af sæsonen var helt fantastisk, og vi var virkelig glade på hans vegne.”

“Op til Fulham-kampen var der visse tegn på, han trængte til en pause. Pausen blev så tvungen som følge af skaden, men nu er helt på dupperne. Hans indsats til træning de sidste uger har været virkelig lovende,” siger Fergie til manutd.com.

Ashley Young ventes at være i truppen, når United søndag gæster Stamford Bridge.

Forrige artikel

Støt de røde mod de blå på en pub nær dig

Næste artikel

Rio forsvarer lillebror

ANNONCE