Young håber Villa overlever

Efter fire et halvt år i Aston Villa, kom Ashley Young i sommers til Old Trafford og United. Siden da har kantspilleren udviklet sig enormt, og anses som…

Efter fire et halvt år i Aston Villa, kom Ashley Young i sommers til Old Trafford og United. Siden da har kantspilleren udviklet sig enormt, og anses som et glimrende køb af Ferguson.

Tiden i Birmingham-klubben betyder meget for Young, og han har stadig kontakt med en del af folkene i Villa.

“Jeg tjekker altid Villas resultater. Jeg skrev til et par af gutterne sidste uge, for at høre om deres holdopstilling. Men i kampens løb betyder det ikke noget for mig, at det er mit tidligere hold vi møder, jeg vil bare forsøge at spille godt igen og hjælpe os til at få de tre point”, siger Young.

Ashley Young har med sine syv Premier League mål været en af Uniteds flittigste målscorere i denne sæson, og netop hans gode spil og mange mål og assists kan Aston Villa mærke at de mangler. De kæmper i år mod nedrykning.

Det gjorde de dog også sidste sæson, indtil en god slutspurt sendte dem op på en sikker 9.plads. Young håber, hans gamle holdkammerater klarer frisag igen i år.

“Jeg håber de klarer det. Det er hårdt på denne tid af sæsonen, hvor alle kæmper for forskellige ting. De skal have gode resultater på hjemmebane, så bør de klare den. Sidste år viste vi god holdmoral, og jeg er sikker på de har moralen igen i år, der er nogle gode gutter”, siger Ashley Young.

Forrige artikel

Fokus på Aston Villa

Næste artikel

De Gea elsker livet i United

ANNONCE