Young er tilbage

Ashley Young er atter skadesfri, og Phil Jones’ sygdom er ikke så slem som først antaget.

Sir Alex Ferguson havde gode nyheder på dagens pressemøde. For anden uge i træk, kan den 71-årige skotte udvælge sit hold ud fra en næsten skadesfri trup.

Der er ingen United-spillere, der har pådraget sig nogle skader i landskampspausen, og Ashley Young er blevet spilleklar igen.

Desuden er der positivt nyt omkring Phil Jones, der tidligere på ugen blev meldt ude i en måneds tid på grund af helvedesild.  

– Alle spillere er vendt skadesfri hjem fra de internationale opgaver, selvom vi stadig venter på, at Chicharito kommer tilbage, udtalte Fergie på dagens pressemøde.

– Ashley Young er tilbage, og Phil Jones’ sygdom er ikke så slem, som Englands U21-landstræner Stuart Pearce troede.

Ferguson nævnte ikke Michael Carrick, hvorfor det må formodes, at han også er spilleklar igen.

Manchester United får brug for den bredde trup i den kommende tid, hvor kampene kommer som perler på en snor. På søndag venter Everton, før det på onsdag er blevet tid til Champions League-braget mod Real Madrid.

Forrige artikel

Dortmund lurer på United-flop

Næste artikel

Fergie: 4-4'eren gentager sig ikke

ANNONCE