Ydmyg Powell: Holder benene på jorden

Nick Powell lader sig ikke rive med efter sin første scoring for United. Det er vigtigt at holde benene på jorden, bedyrer stortalentet.

Det var debutanternes dag på Old Trafford lørdag eftermiddag, hvor både Alexander Büttner og Nick Powell kom på måltavlen i storsejren på 4-0 over Wigen.

Powell drønede bolden i kassen til slutresultatet med et flot langskud, men den 18-årige midtbanespiller kommer ikke til at gå med armene højt hævet over hovedet hele ugen.

– Min far skal nok sørge for jeg holder benene på jorden, det er helt sikkert, siger Nick Powell til MUTV og fortæller, hvor stort et kulturchok skiftet fra lille Crewe til en af verdens mægtigste fodboldklubber er:

– Da jeg kom ind var jeg egentlig lidt skræmt over kulissen, for jeg er kun vant til at spille for 5.000 mennesker, når det virkelig går vildt for sig.  Men det er jo en fantastisk atmosfære, fansene er fantastiske, og at det nok ikke var den hårdeste kamp gjorde det også lettere for mig. Jeg er bare glad for at spille.

Suger til sig

Efter kampen udråbte Sir Alex Ferguson Powell til at være en mand, som har alle kvaliteter til at udfylde Paul Scholes’ rolle på længere sigt. Et pres som 18-årige Powell gerne tager på sig.

– Jeg lærer noget nyt hver dag, især fra folk som midtbanespillere som Giggs, Scholes og Carrick. Alle er virkelig gode spillere, de ved hvad jobbet kræver og har alle vundet trofæer. Det vil jeg også, så det er bare om at lære af dem, siger Powell.

Med mål fra Powell og Büttner har fire af Uniteds fem sommerindkøb nu scoret i deres hjemmebanedebut.

Forrige artikel

U18: Nederlag til talenterne

Næste artikel

Nu skal der tjenes på Kagawa

ANNONCE