Woodward: Ved hvad vi er værd

Læsetid
mindre end
1 minute
Læst indtil videre

Woodward: Ved hvad vi er værd

14 november, 2012 - 18:14
Manchester United slår gang på gang rekorder med klubbens regnskabstal, men næstformand Ed Woodward vil intensivere pengejagten.

Siden Malcolm Glazer læssede milliarder af gæld i Manchester United i 2005, har den amerikanske ejer gradvist vist større og større aggressivtet på det kommercielle marked.

Den foreløbige kulmination kom, da United tidligere på efteråret indgik en rekordstor milliardaftale med GM Motors om et hovedsponsorat. Og Uniteds næstformand Ed Woodward er sikker på, at der er masser af uudnyttet potentiale i Uniteds brand.

- Vi føler, at vi kender vores egen værdi. Vi er optimistiske omkring den overflod af muligheder, som vi har for at udbrede vores brand. Vi er bevidste om værdien af de sponsorrettigheder, vi ligger inde med, og vi føler vi kan optimere værdien og omfanget af den DHL-aftale, som vi har afbrudt, siger Woodward til engelske medier.

Manchester Uniteds udstyrsaftale med Nike skal genforhandles i det nye år, og det forventes ikke at blive en ny maratonaftale som den nuværende, der blev indgået tilbage i 2002.