Woodward: Indkøb er op til van Gaal

Den administrerende direktør, Ed Woodward, åbnede lidt op for, hvordan processen under et transfervindue fungerer i Manchester United i et eksklusivt interview med MUTV efter åbningssejren.

Mange fans pegede fingre af Ed Woodward sidste sæson, da klubben ikke lykkedes med at hente de spillere, som man kunne have håbet. Selvsamme administrerende direktør bliver denne sommer lovprist efter at have bragt navne som Memphis Depay og Bastian Schweinsteiger til. Sådan er gamet, siger Woodward.

– Alt, hvad jeg står for, er forhandlingerne med klubberne og med spillerne. Det lyder meget simpelt, men det er ofte en langtrukken proces. Fans har ikke den store tålmodighed, hvilket er forståeligt. Store transfers givet et øjebliks lykkerus, men der går ikke længe, før man tænker, hvem den næste mon bliver, siger Ed Woodward til MUTV.

– Vi arbejder altid på at afslutte vores transferaktivitet så tidligt som muligt, og i år har vi været dygtige til det. Vi er meget tilfreds med de fire indkøb, vi allerede har afsluttet. Jeg siger ikke, at vi er færdige, men det er i bund og grund op til Louis van Gaal og hans trænerteam.

Ed Woodward og co. har som bekendt, ud over Memphis Depay og Bastian Schweinsteiger, tilknyttet Matteo Darmian og Morgan Schneiderlin. Der er også røget en del spillere ud ad svingdøren, som eksempelvis Robin van Persie og Nani.

– Der er meget fokus på de enkelte til- og afgange, men i virkeligheden handler det ikke om individet fra mit perspektiv. At handle og sælge er ikke problemet – det handler om, for mig og resten af staben, at blande kortene bedst muligt og sammensætte den stærkeste trup.

– I det henseende kan man jo ikke bare købe til højre og venstre. Man skal jo ikke glemme de eksisterende spillere. Tag bare en ældre spiller som Michael Carrick som eksempel – forleden så jeg, hvordan de nye Schneiderlin og Schweinsteiger relaterer glimrende i samarbejdet med ham. Det er de relationer, som transferarbejdet handler om at skabe.

Forleden fortalte Louis van Gaal, at han håbede, at Manchester United ikke er færdige på transfermarkedet for denne sommer. Bossen vil gerne have 1-2 tilføjelser, og i den proces er han selv en vigtig faktor.

– Vores transferarbejde kan udformes i en pyramide, hvor de kandidater vi kigger på bliver målt og vejet på baggrund af eksempelvis statistikker. Til det har vi vores globale scoutingnetværk, der styres af vores chefscout. Der kommer så en liste ud med emner, som jeg og trænerteamet diskuterer. Vi har altid 2-3 kandidater til en position, for man skal være beredt på, at man ikke får sit førstevalg. I den afgørende fase har Louis van Gaals stemme selvfølgelig meget at sige.

Manchester United forventes fortsat at være på udkig efter en centerforsvarer og en angriber, mens et salg af David de Gea naturligvis vil tvinge klubben til at søge en ny målmand også.

Oplev Schweinsteiger, Depay, Rooney og co. LIVE på Old Trafford – Priser fra 3.295 kr (inklusiv fly, hotel og kampbillet)

Forrige artikel

Schneiderlin headede United til sejr

Næste artikel

LvG: De Gea og Valencia skadet – Fellaini sparet

ANNONCE