Woodward i stort interview: Vi har begået fejl

I et stort interview med fanmagasinet United We Stand indrømmer Ed Woodward, at der er begået fejl særligt på transfermarkedet.

Manchester United er ikke i nærheden af at kunne konkurrere om Premier League-trofæet for ikke at snakke om Champions League, det ved alle fans. Det er også noget, som klubbens direktør Ed Woodward er klar over, og han er i jobbet for at få klubben tilbage på sporet.

Det forsikrer han i et stort interview med United We Stand.

– Alle i klubben ikke mindst jeg selv er klar over, at vi ikke er tæt på det niveau, som vi sætter vores standard efter, siger han.

Det er særligt med hensyn til spillerrekruttering, at Ed Woodward får stor kritik for sin ageren. Flere indkøbte spillere de seneste år har ikke præsteret, og det falder tilbage på direktøren, der dog åbner op for, at der er en plan, og at han selv, imodsætning til hvad vi ellers har hørt, ikke har noget at gøre med, hvilke spillere, klubben jagter.

Woodward bruger Aaron Wan Bissaka som eksempel og fortæller, at der i starten var en liste på 804 højrebacks i systemet, og at de blev kortet ned til et sted med 60 og 70 spillere udvalgt efter bestemte kompetencer. Siden blev de til omkring 10 stykker, som blev valgt ud efter nøje spejderopgaver live på stadion.

– Til sidst er der så omkring tre spillere, vi går efter, siger han.

I nogle år har dette system ikke virket, erkender Woodward, men han forklarer, at der rettetop på det.

– Vi føler nu, vi ved, hvem vores bedste spejdere er. Vi får op mod 15.000 rapporter hvert år, og dem holder vi op mod de præstationer, spillerne leverer. På den måde kan vi løbende måle, hvor godt en spejder gør det, siger han.

Ifølge Ed Woodward skal vi endnu vente et par transfervinduer på at vurdere, om den nuværende transferstrategi fungerer, men han peger på, at han føler sommerens tre indkøb indtil videre har præsteret rigtig flot.

Se alle rejsetilbud til den nye sæson her
Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.

Forrige artikel

Ornstein: Maddison er en mulighed - men en svær mulighed

Næste artikel

Podcast: På den Glade Gris til Liverpool-kamp

ANNONCE