Woodward forsikrer: United skal tilbage til toppen

Læsetid
mindre end
1 minute
Læst indtil videre

Woodward forsikrer: United skal tilbage til toppen

16 maj, 2019 - 16:58
Ole Gunnar Solskjær vil få den økonomiske støtte, der skal til for at bolstre holdet på sommerens transfermarked, siger Ed Woodward.

Den netop afsluttede sæsons sjetteplads i Premier League skal forbedres, og Ole Gunnar Solskjær vil få den opbakning på transfermarkedet, der skal til, forsikrer Ed Woodward.

På et investorkald, hvor Uniteds administrerende direktør hvert kvartal gør status på klubbens økonomi og sportslige situation, forklarede Woodward, at økonmien er på plads til at støtte klubbens manager. 

- Vi har ressourcerne, og de vil blive brugt til at skabe succes på banen. Det er nu - som altid - vores mål nummer 1, siger han ifølge BBC.

Ed Woodward er stadig tilfreds med ansættelsen af Ole Gunnar Solskjær, selvom han fortæller, at resultaterne efter fastænsættelsen var en stor skuffelse. 

- Alle omkring klubben - ledelsen, manageren, holdet og alle trænerne - er fast besluttede på at få Manchester United tilbage til toppen af engelsk fodbold, siger han.

United vandt kun to af sæsonens sidste ni Premier League-kampe.