Woodward: Football Club tilbage i logoet

Manchester United planlægger at tilføje ordene “Football Club” til logoet efter 15 års fravær. Der bliver tænkt for meget på United som en forretning, mener Ed Woodward.

Manchester Uniteds logo blev i 1990’erne ændret, så der ikke længere stod Football Club, men blot “Manchester United” Lige siden har det stødt mange fans, men nu er der måske nye tider på vej.

Klubbens nye direktør, Ed Woodward, har med Glazer-familiens opbakning sat sig for at ændre logoet.

– Jeg brød mig ikke om ændringen dengang, Joel (Glazer, red.) bryder sig heller ikke om det, så det er en af de ting, vi vil kigge på. Vi er først og fremmest en fodboldklub, ikke en forretning, slår Woodward fast ifølge Daily Mail.

– Jeg beskrev for nylig United som en 135-årig klub over for de ansatte, og det er meget vigtigt at huske det. Vi er en klub, en klub med stort K. I forlængelse af klubben er en kommerciel del, som hjælper os til at finansere blandt andet spillerindkøb, og det skal vi selvfølgelig fortsat have fokus på.

– Klubben og den kommercielle del skal begge kunne eksistere uden at få for meget indflydelse på hinanden. På det punkt kan balancegangen blive bedre.

Woodward overtog 1. juli stillingen som som administrerende direktør fra David Gill.

Forrige artikel

Uafgjort for reserverne

Næste artikel

Fabregas kan blive godt betalt

ANNONCE