Winston Bogarde har tiltro til Louis van Gaal

Den tidligere Chelsea-back Winston Bogarde har stor tro på, at den hollandske manager er den rette mand til at føre Manchester United tilbage mod toppen af engelsk og europæisk fodbold.

Bogarde, der spillede under van Gaal i både Ajax og FC Barcelona, mener, at der er ligheder mellem Louis van Gaal og Sir Alex Ferguson, og han føler sig sikker på, at van Gaal er den rette mand, hvis han får den nødvendige tid.

– Van Gaal har den samme autoritet som Sir Alex Ferguson, men han har brug for tid, da Ferguson var der i rigtig mange år, og han var rigtig succesfuld, udtaler den tidligere hollandske back til The Guardian.

Winston Bogarde kender lidt til engelsk fodbold, eftersom han spillede i Chelsea fra 2000-2004. Han er ikke sikker på, at Van Gaal på nuværende tidspunkt råder over de spillere, som passer ind i hans syestem.

– Når jeg kigger på United-spillerne, er det ikke dem alle, der passer ind i Van Gaals filosofi, som jeg ser det. Han vil gerne have det, men det er stadig kun hans første år.

– Det kommer til at tage ham noget tid at vænne sig til den måde, man tænker fodbold på i England. Når det kommer, er jeg sikker på, at han bliver succesfuld. I både Bayern München og FC Barcelona havde han succes, og det tror jeg også, han får i England. 

Louis van Gaal og hans United-mandskab har pause i denne uge grundet landskampe. Næste kamp er lørdag i næste weekend, når Aston Villa gæster Old Trafford.

Forrige artikel

Rooney laver ikke bokse jubel igen

Næste artikel

Juan Mata månedens spiller i marts

ANNONCE