Wilfried Zaha taler ud om United-fiasko

Wilfried blev Sir Alex Fergusons sidste spillerindkøb, men nåede aldrig at spille for skotten. I det hele taget blev Wilfried Zaha lidt af en fiasko i Manchester United.

I sit første interview efter skiftet fra Manchester United taler Wilfried Zaha nu ud om opholdet i Manchester United, hvor der var store forventninger til ham, da han i januar 2013 blev sagde ja til et skifte til Old Trafford den efterfølgende sommer.

Wilfried Zaha blev Sir Alex Fergusons sidste indkøb som manager. Da englænderen ankom til Old Trafford i sommeren 2013 hed manageren istedet David Moyes og det blev til meget få chancer under den nye manager. Så få chancer at der var meget lidt tiltro til Zaha da Louis van Gaal det efterfølgende år tog over, og han blev hurtigt fundet for let til hollænderens nye regime i klubben.

Nu taler Zaha for første gang ud om opholdet i Manchester United, som han altså forlod sidste sommer for at “vende hjem” til Crystal Palace.-

– Der var mange rygter dengang om mig som ikke var sande. Og de sårede mig dybt, da alt jeg bare gjorde var at holde hovedet nede og prøve at gøre mit bedste hele tiden. Men alligevel, så kom jeg hjem efter træning og kunne læse ting om mig i aviserne som ikke var sande. Om at jeg ikke havde den rette attitude, rygter om mit privatliv og at jeg ofte kom for sent, siger Wilfried Zaha, der kostede Manchester United 10 millioner pund i sin tid.

– Da jeg kom der til var United igennem en transformation. Sir Alex Ferguson havde forladt klubben, hvilket jeg ikke vidste da jeg skrev under, så jeg følte ikke rigtig jeg fik chancen, da den nye manager selvfølgelig havde en stort pres på sine skuldre også. 

– På trods af dette, så følte jeg at jeg gjorde det godt på pre-season turnéen, men så snart vi kom tilbage til England og Premier League startede igen, så fik jeg aldrig nogen chance.

– Til en start ville jeg tilbage til Palace, men David Moyes sagde jeg ikke skulle tilbage til London, så jeg tænkte “hvorfor? Jeg sidder jo bare her på bænken.”. Der gik et par måneder før jeg blev sendt til Cardiff på lån. Det var en udfordring fordi jeg aldrig rigtig fik nogen præcise svar i United. De gange jeg spurgte, svarede Moyes bare: “Jeg har ikke noget imod dig”, men jeg fik aldrig et klart svar på hvorfor jeg ikke spillede.

Louis van Gaal kom med klart svar

Wilfried Zaha fortæller at det først var da Louis van Gaal kom til, at han fik afklaring på sine chancer for at spilletid i Manchester United. Det skete efter han tog en snak med sin nye hollandske manager efter nederlaget til MK Dons, hvor Zaha måtte se unge spillere få chancen istedet for ham.

– Jeg snakkede med Louis van Gaal og han sagde at jeg på det tidspunkt ikke var god nok til førsteholdet, så jeg tog hænderne op og tænkte “Fint med mig. Så vil jeg gerne på udlån.” Det var rart at han sagde det. Tidligere var det hele bare rygter, og nu fik jeg endelig et klart svar. Det satte jeg stor pris, så jeg tog tilbage til Palace, fortæller Wilfried Zaha.

Zaha blev i slutningen af august sendt på et sæsonlangt udlån tilbage til Crystal Palace, der  i januar sikrede at aftalen blev permanent, hvilket glædede Zaha.

– Hvis jeg skal være ærlig, så var jeg glad for det. Det var en byrde der blev taget af mine skuldre.

Forrige artikel

Herrera: En af de bedste dage i karrieren

Næste artikel

Nike og Adidas i direkte krig over sæsonforberedelserne

ANNONCE