Wigan vil leje Henriquez

Uniteds unge chilenske angriber kan være på vej til at få værdifuld spilletid i Premier League.

United hentede i sommers den 18-årige chilenske angriber Angelo Henriquez til klubben. Indtil videre har han dog slået sine folder på u21 holdet, for at blive vant til spillet og livet i England.

Avisen Daily Mail skriver i dag, at Premier League klubben Wigan ønsker at leje Henriquez, da de i januar står til at miste deres afrikanske angriber Aruna Kone, der skal spille African Nations Cup med Elfenbenskysten.

Derfor skulle Wigan have kastet deres kærlighed på United-angriberen, som de ønsker at leje i denne periode, for fortsat at have noget offensiv kvalitet.

Hvorvidt United skulle være interesseret i at sende Angelo Henriquez på lån skriver avisen ikke noget om.

Forrige artikel

Optakt: Manchester United - Sunderland

Næste artikel

Benitez tror stadig på mesterskabet

ANNONCE