Wigan-kamp vises ikke på dansk tv

Laudrup-effekten har ramt de danske tv-kanaler, hvilket betyder at Manchester United mod Wigan ikke vises på dansk tv.

De to danske TV-kanaler med Premier League-rettigheder 6’eren og TV2 Sport vælger begge at vise kampen mellem Michael Laudrups Swansea og Aston Villa.

Det betyder at Manchester Uniteds hjemmekamp mod Wigan ikke bliver vist og da den spilles lørdag klokken 16, så vil den heller ikke blive vist på hverken Sky Sports eller ESPN. Dette skyldes at live fodbold ikke må vises i England i dette tidsrum. 

Dermed vil det også være de færreste barer, som kan vise kampen. OldTrafford.dk vil opdatere hvis vi hører om nogen barer der viser kampen:
Den Glade Gris i København viser kampen.

Den eneste måde man vil kunne se kampen er at streame kampen gennem Viaplay. Ifølge deres hjemmeside, så bliver kampen vist der.

Selvom det er svært at beklage sig overfor tv-dækningen som Manchester United-fan, så skal der alligevel lyde en beklagelse over at begge tv-kanaler vælger at prioritere en noget mindre fodboldkamp på grund af træneren tilfældigvis er dansker.

Forrige artikel

Manchester United besøger Nantwich Town

Næste artikel

Fletcher spiller med tirsdag aften

ANNONCE