West Ham udelukker salg af Rice

Læsetid
mindre end
1 minute
Læst indtil videre

West Ham udelukker salg af Rice

19 juni, 2019 - 14:52
Begge Manchester-klubber skulle have forhørt sig om muligheden for at hente Declan Rice, men West Ham har pure afvist, skriver SkySports.

Manchester United og City har begge brugt starten af sommerens transfervindue på at forhøre sig på Declan Rice, men West Ham har afvist at ville sælge den unge englænder.

Det skriver SkySports onsdag eftermiddag.

På trods af afvisningen forbliver Ole Gunnar Solskjær angiveligt interesseret i Rice, selvom nordmanden har erkendt, at han ikke får fingre i ham denne sommer.

Midtbanespilleren underskrev i december en ny kontrakt med West Ham, der løber til 2024 med option på yderligere et år. Med andre ord: Han er hammer dyr.