Wenger: Uniteds exit er et uheld

For første gang siden 2005 røg Manchester United i denne uge ud af Champions League allerede efter gruppespillet. Uniteds hurtige exit overraskede ikke…

For første gang siden 2005 røg Manchester United i denne uge ud af Champions League allerede efter gruppespillet.

Uniteds hurtige exit overraskede ikke kun mange fans, men også Arsenals manager Arsene Wenger som mener det er marginalerne mellem holdene i gruppespillet som er blevet mindre gennem årene.

“Det er svært at tro at de er ude, men sådan er virkeligheden. Vi snakkede tidligere på året om at forskellen mellem Premier League og resten af Europa er blevet mindre. Det betyder vi alle lever på marginalerne og hvis man har en eller to spillere ude, eller taber en kamp med uheld, så er man ude,” siger Wenger til Arsenals hjemmeside.

Han er ikke sikker på om det hurtige exit fra Champions League giver mere plads til både Manchester City og Manchester United til at vinde Premier League i år.

“Det er svært at forudse lige nu. Når man ryger ud af Champions League, så er det selvfølgelig en stor skuffelse, men ethvert hold reagerer på hver sin måde. Man vil gerne spille i Champions League, men risikoen er der hele tiden for at ryge ud. Man må håndtere denne skuffelse. Det er en del af være en stor klub.
Lad os samtidig ikke glemme at Manchester United har spillet tre ud af de seneste fire finaler, så for dem må vi anse det som et uheld at ryge ud.”

Forrige artikel

Roberto Carlos til Manchester United

Næste artikel

Blog: Hvor forsvandt fodbolden hen, TV3+?

ANNONCE