Welbeck: Vi lægger os aldrig ned

Der er hårdt konkurrence i Manchester Uniteds angreb for tiden. Lørdag eftermiddag var det Danny Welbeck tur til at få plusser i Sir Alex Fergusons bog….

Der er hårdt konkurrence i Manchester Uniteds angreb for tiden.

Lørdag eftermiddag var det Danny Welbeck tur til at få plusser i Sir Alex Fergusons bog. Med sit mål til 2-0 cementerede englænderen hjemmesejren mod Norwich.

“Jeg er glad. Jeg scorede to gange i midtugen, men der endte det med et skuffende resultat. Så jeg er glad for, at jeg fik det sidste mål i dag også. Det er alt, jeg kan gøre. Hvis jeg sidder på bænken, og jeg bliver kaldt på banen, så forsøger jeg bare at gøre en forskel, og det var, hvad jeg gjorde i dag,” siger Danny Welbeck til MUTV.

“Vi var meget glade for at få de to mål i slutningen af kampen. Det var frustrerende, men du ved, hvad der forventes. Vi er Manchester United, og vi har en attitude, som gør, at vi aldrig dør. Så vi fortsatte med skabe chancer, og det lykkedes os at score et par mål.”

Ser frem mod store kampe
Manchester United skal først i aktion i Premier League igen den 15. oktober, hvor Liverpool lægger vejen forbi Old Trafford. Indtil da er der landskamppause, men udsigten til kampe mod Liverpool og Manchester City er spændende, mener den unge profil.

“Jeg tror, vi alle sammen ser frem til de kommende kampe. Det samme gør vores fans. Det bliver en stor weekend for hele byen, når vi har derbyet, og det ser vi alle frem til,” siger Welbeck, der synes, at det er dejligt at gå til landskamppause med en sejr og en førsteplads i Premier League.

“Det er en god base for os. Vi ser frem til at arbejde og bygge videre på det. Forhåbentlig kan vi få så mange gange tre point som muligt. I hver eneste kamp – uge ind og uge ud.”

Forrige artikel

Lindegaard skulle have kamptræning

Næste artikel

Fergie tager fire år mere

ANNONCE