Welbeck tæt på kontraktforlængelse

De store aviser The Sun og Daily Star skrev for nyligt, at der var gået knude i kontraktforhandlingerne med angriberen Danny Welbeck. Ifølge dem kunne…

De store aviser The Sun og Daily Star skrev for nyligt, at der var gået knude i kontraktforhandlingerne med angriberen Danny Welbeck. Ifølge dem kunne parterne ikke blive enige om lønnen.

Manchester Evening News mener dog noget andet. De skriver i dag, at begge parter er meget interesserede i at forlænge, og at Welbeck efter alt sandsynlighed har sat sin signatur på en ny kontrakt inden sæsonstarten.

Den 21-årige Manchester-drengs kontrakt udløber om et år, og han vil dermed kunne forlade klubben på en fri-transfer i sommeren 2013, hvis der ikke bliver forlænget.

Welbecks nuværende kontrakt blev forhandlet på plads tilbage i december 2009. Dengang havde han kun fået en håndfuld kampe, og var stadig blot en ungdomsspiller. Hans løn passer derfor til den status. 

Men siden da har angriberen fået sit gennembrud. Efter et succefuldt lejeophold i Sunderland kulminerede det hele i den seneste sæson, hvor Welbeck spillede 40 kampe for Manchester United og fik fuld spilletid for den engelske landshold under sommerens EM-slutrunde. 

Forrige artikel

Rio havde mareridt efter sæsonen

Næste artikel

Ferguson håber fortsat på flere spillere

ANNONCE