Welbeck: Målene er ligegyldige

Danny Welbeck slog for alvor sit navn fast som et lysende talent, da han i tirsdagens Champions League-kamp mod FC Basel scorede to gange på blot 80…

Danny Welbeck slog for alvor sit navn fast som et lysende talent, da han i tirsdagens Champions League-kamp mod FC Basel scorede to gange på blot 80 sekunder.

20-årige Welbeck så ud til at blive aftenens hovedperson, men med tre mål i anden halvleg kom Basel flot igen i kampen, der endte 3-3. Ærgerligt for Manchester United, og ekstra ærgerligt for Welbeck selv:

“At score to mål var en bittersød oplevelse. At score to mål i Champions League – det er jeg helt oppe at ringe over, men vi fik ikke den sejr, vi burde. Jeg er aldrig tilfreds, hvis vi ikke vinder. Det er godt at score mål, men det er nedslående, hvis vi ikke vinder. Så er mine mål ligegyldige,” siger Welbeck til Manchester Evening News.

Vil have flere chancer
Den engelske angriber har – med undtagelse af en mindre skadesperiode – fået en forrygende start på Manchester Uniteds førstehold, efter han vendte tilbage fra et ophold i Sunderland. Selv håber Welbeck på at få flere chancer i front for “De Røde Djævle”:

“Manageren viser igen og igen, at han vil give de lokale spillere chancen, og så er det op til den enkelte at gribe den. Det håber jeg, at jeg kan. Jeg håber, jeg har vist nok til at spille imod Norwich (der venter på Old Trafford lørdag, red.). Vi har nogle fremragende angribere i klubben, og hvem der end starter, giver sig 100 procent. Jeg håber bare, jeg kan få muligheden,” siger Welbeck til The Telegraph.

Skal der stå Welbeck bag på din nye Manchester United-trøje? Køber du den igennem dette link til Unisport, støtter du samtidig OldTrafford.dk

Forrige artikel

Evans giver erfaring videre

Næste artikel

Scunthorpe forlænger med United-keeper

ANNONCE