Vinterrygter: Vil Mourinho handle?

Læsetid
1 minute
Læst indtil videre

Vinterrygter: Vil Mourinho handle?

03 januar, 2017 - 10:28
De engelske sladderblade er ikke i tvivl om, at Jose Mourinho har i sinde både at købe og sælge i løbet af vintertransfervinduet. Vi tager et kig på de nyeste rygter.

Jose Mourinho mod West Ham ©Getty

Selvom James Rodriguez’ agent for nyligt proklamerede, at hans klient ikke skifter i januar, så mener The Sun her til morgen, at Real Madrid godt kan lokkes. Det kræver blot en svimlende pengesum på 50 millioner pund at fravriste spanierne deres 25-årige colombianer. Ud over Manchester United nævnes også Chelsea, Milan, Inter og Juventus som bejlere.

Manchester United skulle have afvist de indledende bud fra hhv. West Bromwich på 18 og Everton på 19 millioner pund for Morgan Schneiderlin. The Telegraph skriver i dag, at begge klubber pønser på at vende tilbage med et forhøjet bud på franskmanden.

The Times skriver, at både Antoine Griezmann og Saul Niguez fra Atletico Madrid er i Uniteds søgelys. En eventuel enorm transfer på op til 145 millioner pund bliver dog ikke mulig at realisere før sommer.

Det bliver også først til sommer, hvis Jose Mourinho og Pepe skal genforenes. Pepes kontrakt i Real Madrid udløber til sommer, hvorfor Manchester United-bossen lurer på at hente ham til Old Trafford på en fri transfer.

Rygterne omkring Victor Lindelöf svirrer fortsat, og det er tilsyneladende stadig en mulighed, at Jose Mourinho henter den svenske forsvarsspiller fra Benfica. The Star on Sunday skriver i den sammenhæng, at Chris Smalling ikke kan vide sig sikker på sin fremtid på Old Trafford.

Flere engelske medier er overbeviste om, at Memphis Depay er på vej ud ad døren efter en tvetydig nytårshilsen fra hollænderen på Instagram, hvor han siger, at han håber på et mere positivt 2017, hvor vi hjælper hinanden i stedet for at hive hinanden ned. Fenerbahce fremstår fortsat som bedste bud på en ny arbejdsgiver for ham.

Den unge skotte Matthew Knox er netop blevet inviteret på den tredje prøvetræning på Carrington forud for en mulig vintertransfer. Den 17-årige angriber fra Livingston bliver betragtet som et af de største talenter i Skotland i årevis og har også prøvetrænet i Tottenham, Everton og Liverpool.

Køb Manchester Uniteds nye trøjer her

Rejseguide: Få hjælp til at rejse til Old Trafford her

Bliv klædt ordentligt på til 2017/18 sæsonen!

Hjemmetrøje

Udetrøje

Udetrøje