Victor Valdes stopper karrieren

Den tidligere United-keeper lægger støvlerne på hylden i en alder af 35 år.

Victor Valdes har spillet sin sidste kamp på topplan. 

Således har den 35-årige målmand besluttet sig for at indstille karrieren. Det skriver flere medier med henvisning til et opslag på spillerens Instagram-profil fra 1. januar. 

Valdes var i næsten et årti førstevalg hos FC Barcelona, før han i 2014 sagde farvel til sin barndomsklub. En alvorlig knæskade i slutningen af sæsonen satte dog en stopper for et planlagt skifte til Monaco. 

I 2015 hentede Louis van Gaal ham til Manchester United på en fri transfer. Her udeblev succesen dog, og han nåede blot to kampe i den røde trøje, før han blev udlejet til Standard Liege. Senere røg han i unåde hos hollænderen, der tvang Valdes til at træne for sig selv. 

I sommeren 2016 skiftede Valdes til Middlesbrough, hvor han blev fristillet efter nedrykningen i sidste sæson. 

Siden da har Valdes været klubløs, og nu har han altså taget konsekvensen og lagt støvlerne på hylden.  

Læs mere om:

Podcast: Lyt til OldTrafford.dk’s podcast om Manchester United. Læs mere her
Rejser og billetter: Vi har samlet en masse tips og gode råd, hvis du vil opleve Manchester United på Old Trafford
Forrige artikel

Sky: United og Mourinho forhandler om ny kontrakt

Næste artikel

Mourinho afviser exit-rygter: Jeg vil blive i United

ANNONCE