– Vi slog et trist hold

José Mourinho er glad for sejren over Sunderland, som han mener er i en sårbar position med tanke på deres position som Premier Leagues bundhold.

Det endte med at blive en helt overbevisende sejr på 3-0 over Sunderland, og United holder dermed snor i de holdene umiddelbart over dem i tabellen. Holdets manager er glad for præstationen.

– Vi reagerede godt ovenpå City og Liverpools sejre i går. Vi kunne have smidt håndklædet, men det gjorde vi ikke. VI fik de tre point efter en solid præstation.

– Det var imod et hold med med en dårlig moral. Det er normalt, at hvis man scorer først mod sådanne hold, at så er det svært for dem at reagere. Man kunne føle den dårlige stemning omkring stadion, hvilket er normalt i forhold til holdets situation. Vi formåede at udnytte det.

Luke Shaw spillede den første time, efter en uge hvor der har været meget snak om den unge venstrebacks fremtid. Mourinho mener, at englænderen reagerede godt på alt virakken.

– Jeg er meget glad for ham. Han leverede en solid præstation i den time, han fik og lavede ingen fejl. Jeg tog ham ud, fordi han havde et gult kort, og jeg ikke synes, det skulle presse ham.

Næste opgave for Mourinhos tropper er på torsdag mod Anderlecht i Europa League.

Køb Manchester Uniteds nye trøjer her

Rejseguide: Få hjælp til at rejse til Old Trafford her

Forrige artikel

Start 11: Fellaini anfører mod Sunderland

Næste artikel

Zlatan: Jeg føler mig som Benjamin Button

ANNONCE