– Vi skal spille som Manchester United

Ryan Giggs er klar over det har været en frustrerende sæson, men håber at kunne slutte godt af inden sommerpausen.

Uniteds nye midlertidige manager Ryan Giggs står i morgen overfor hans første opgave når Norwich gæster Old Trafford. Efter en række skuffende præstationer i løbet af sæsonen, ønsker Giggs at se hans mandskab vende tilbage til de klassiske United-dyder.

– Jeg vil fortælle spillerne at de skal gå ud og nyde det og være sig selv. Mit job er at vinde på lørdag, og jeg har forsøgt at gøre træningen så god og sjov som mulig i denne uge. Min filosofi vil være som den klassiske United-filosofi, da jeg har været her hele livet.

– Jeg vil se spillerne spille med passion, kreativitet og de skal turde udfordre. Jeg vil se mere fart og tempo i spillet, hårdt arbejde og der skal tackles igennem. Men først og fremmest skal de nyde det, alt dette forventes af United-spillere. Jeg ved fra mig selv, at nyder jeg at spille, så leverer jeg bedst, sagde Giggs.

De mange skuffelser i sæsonen, specielt hjemme på Old Trafford, skal vaskes væk med nogle gode præstationer. De næste tre kampe er alle hjemme på Old Trafford, og Giggs vil bringe smilet tilbage hos fansene.

– Det har været en frustrerende sæson for os alle. Vi vinder sammen og taber sammen. Jeg vil bringe det positive tilbage. Tre hjemmekampe hvor jeg vil se tacklinger, mål, spillere som udfordrer og at vi får fansene op af stolene. Jeg vil se den passion der skal vises når man spiller for United, fortalte Ryan Giggs.

Pressemødet sluttede af med, at Giggs blev spurgt om han til morgendagens kamp ville være iført jakkesæt eller træningsdragt, hvortil waliseren svarede.

– Det har jeg ikke besluttet, vent og se.

Forrige artikel

Giggs takker Moyes

Næste artikel

Se den historiske kamp med andre United-fans

ANNONCE