– Vi skal ramme en god stime

Juan Mata talte på torsdagens pressemøde om personlig succes og sæsonstarten i United.

Juan Mata er netop nu samlet med det spanske landshold til de kommende landskampe. Det afholdte ham dog ikke fra at tale om United på torsdagens pressemøde. Her kom han blandt andet ind på, at det er vigtigt at ramme en god stime nu.

– Det er rigtigt nok, at vores start på sæsonen ikke er gået som forventet, men vi er på vej. Premier League er en turnering, hvor alle hold smider point løbende, og derfor er jeg også sikker på, at vi fortsat kan kæmpe med, sagde Mata på torsdagens pressemøde.

Forud for sæsonstarten var der sået tvivl om Matas rolle under José Mourinho, som tidlgere havde forbigået ham i Chelsea. Hovedpersonen selv mener dog, at medierne blæste historien helt ud af proportioner.

– Jeg ønsker altid at besvare spørgsmålene på banen, men mange af de ting, der blev skrevet i sommers, er simpelthen falske. Jeg nyder det på banen og efter en god måned for mig personligt, ønsker jeg nu at bygge yderligere på. 

Juan Mata og Spanien spiller søndag hjemme mod Makedonien. 

Køb Manchester Uniteds nye trøjer her

Rejseguide: Få hjælp til at rejse til Old Trafford her

Forrige artikel

Rygte: Everton vil leje Memphis

Næste artikel

Smalling ude i mindst en måned

ANNONCE