– Vi sælger kun spillere. Vi køber dem ikke

På dagens pressemøde var Louis van Gaal klar i mæglet. Han er ikke tilhænger af januars transfervindue – og har ingen planer om panikkøb inden lukketid.

Januar 2015 vil for Manchester Uniteds vedkommende, ikke gå over i historien som det største festfyrværkeri af et transfervindue. Det indrømmer Louis van Gaal.

Hollænderen, der har givet Darren Flethcer lov til at smutte til West Ham, regner dermed ikke med, at United kommer til at forstærke sig yderligere før til sommer. Tværtimod bryder han sig ikke om januar-vinduet.

– Jeg synes ikke, det er fordelagtigt for ligaen, da det er en smule unfair. Du starter ligaen for så at ændre holdet – det er kun noget, de rigere klubber kan. Men sådan er reglen, og det kan du så drage fordel af.

Men det er altså ikke en fordel United har været på udkig efter, hvis man spørger van Gaal. Udover Victor Valdes, som kom til klubben gratis, har han ikke været interesseret i at købe spillere.

– Hver dag læser jeg, at jeg eller United skulle være interesseret i andre spillere. Den eneste, vi har fået kontrakt med nu her, er Victor Valdes. Ham gav vi en chance. Vi sælger kun spillere – vi køber dem ikke.

Januars transfervindue er åbent indtil midnat, mandag 2. februar.

Forrige artikel

Van Gaal savner tempo i spillet

Næste artikel

United henter forsvarspiller

ANNONCE