– Vi har fået jackpot med denne lodtrækning

St Etienne er lykkelig over at skulle møde Manchester United i Europa League.

Sportsdirektøren for St Etienne, Dominique Rocheteau, er lykkelig over at skulle op mod Manchester United i 16-delsfinalerne i Europa League. Han ser frem til en tur på Old Trafford, selv om han gerne havde ventet lidt med at møde Mourinhos mandskab.

– Vi skal møde en af de største klubber i verden. Sidst vi mødte dem var i 1977/78, men Old Trafford var ikke tilgængeligt dengang. De er naturligvis store favoritter, men vi har fået jackpot med denne lodtrækning.

– Jeg er meget glad for, at vores fans får muligheden for at besøge det historiske stadion, siger Rocheteau til beIN Sport.

I går gav Jose Mourinho også udtryk for glæden ved lodtrækningen, primært grundet den korte rejseafstand til Frankrig. St Etienne tabte ikke en eneste kamp i deres indledende pulje, og gik videre med 12 point.

Første møde er i Manchester torsdag den 16.februar, mens returkampen spilles i Frankrig onsdag den 22.februar.

Køb Manchester Uniteds nye trøjer her

Rejseguide: Få hjælp til at rejse til Old Trafford her

Forrige artikel

Zlatan: Sådan kunne jeg være endnu bedre

Næste artikel

Enkelte kampændringer i februar

ANNONCE