– Vi gav dem sejren

United var foran 2-1 med 20 minutter igen men endte med at tabe 2-3 til West Ham. Et unødvendigt nederlag ifølge Michael Carrick.

United havde det svært i store dele af kampen mod West Ham. London-holdet, der spillede sin sidste kamp på Boleyn Ground, kom med stor energi og et veloplagt hjemmepublikum i ryggen.

Efter at have været nede med 1-0 ved pausen, kom United foran 2-1 på to mål af Anthony Martial. Alligevel endte værterne efter to dødbolde med at hive sejren hjem.

– Det var ikke godt for os. Vi kom tilbage i kampen, men så hjalp vi ikke os selv ved at give mange frispark væk. Vi skulle have været klogere, udtalte Carrick efter kampen ifølge manutd.com.

– Vi kom under pres, fordi vi lod dem spille bolde ind i feltet. I sidste ende gav det sejren til dem, hvilket er meget skuffende.

United er nu afhængig af, at Swansea på søndag slår Manchester City, og holdet selv slår Bournemouth, hvis der skal spilles Champions League næste sæson.

Den 12. maj kommer den nye udebanetrøje – Forudbestil den her

Klik her og følg med i sommerens lanceringer af Manchester Uniteds trøjer.

Forrige artikel

Van Gaal: Det må ikke ske

Næste artikel

Ny udebanetrøje bekræftet

ANNONCE